Italiensk for madglade

Relaterede billeder

  • 16. november 2009 10:07
  • Hanne Overbye/Foto: Henrik Bo

Avisannonce

Annonce

Annonce

gratinerede Muslinger med salat og ristet brød.
gratinerede Muslinger med salat og ristet brød.

Mad, vin og servering har sin egen autenticitet på Il Ristorante Fellini i Aalborg.

Italiensk mad er populær i Danmark. Det bliver demonstreret med al ønskelig tydelighed denne råkolde, mørke efterårslørdag, hvor hver en kvadratcentimeter i de relativt små, hyggelige lokaler på Il Ristorante Fellini er proppet med gæster, fortravlede tjenere og fortættet akustik.

Vi har heldigvis reserveret bord, så hurtigt er vi bænket i behagelige fletlænestole med menukort, isvand og levende lys på bordet.

Herfra kan vi studere væggene, som er dekoreret med motiver fra den berømte filminstruktør Federico Fellinis karriere - og myriaderne af ledninger i loftet, som på bedste vis illustrerer, at vi befinder os på sydlandsk territorium.

Menukortet byder på flere muligheder inden for alle kategorier samt en månedens menu (289 kr./488 kr. inkl. vinmenu).

Efter svære overvejelser vælger vi månedsmenuen fra og beslutter os for henholdsvis skovsvampecremesuppe (69 kr.) og gratinerede muslinger (79 kr.) til forret, mens valget falder på pebersteak af oksemørbrad (229 kr.) og guldbrasen (179 kr.) som hovedret. Vi lader den senere mæthedsgrad afgøre, om der skal suppleres med dessert.

På vinkortet befinder sig udelukkende vine af italiensk herkomst - ingen forstyrrende fremmedelementer her. Men hvorfor også det med så stolte vintraditioner ... Prisniveauet spænder fra 199 til 1299 kr., og navnene vidner om god kvalitet fra top- til bundpris.

Til at ledsage forretterne falder øjnene på hvidvinen Greco di Tufo DOC 2008 fra Campania i Syditalien (269 kr.).

Vi kender den ikke i forvejen, men nysgerrigheden bliver pirret af omtalen på vinkortet. Her fremgår det, at vinen er sjælden i Danmark, fordi produktionen er meget lille. Dén skal smages.

Det kommer vi ikke til at fortryde, da den snart efter står velafkølet foran os. Duften er intens og smagen tør, men både frugtrig og blød. En afbalanceret, strågul vin, som slår fint følgeskab med begge forretter.

Min ledsager får sin skovsvampecremesuppe - en rygende varm portion af herrestørrelse med en tæt, koncentreret smag af svampe og lige tilpas flødeagtig i konsistensen. Fyldet består dels af hakkede, blandede svampe, dels af brødcroutoner, og løg, hvidløg og krydderier er tilsat med rund hånd. En glimrende ret.

Lækkert er også brødet, som er af den gode hjemmelavede slags med sej krumme.

Muslingerne serveres med lidt blandet salat, tynde skiver ristet brød og citron. De seks store eksemplarer af racen er gratineret med bl.a. hvidløg og persille og har en god, krydret smag, men gratineringen er en anelse for bastant, ligesom muslingerne er lidt mere seje i det end optimalt.

Med og uden bid

Vi når at slå mave efter de fyldige forretter, inden hovedretterne ankommer.

Min medspisers pebersteak er flamberet i brandy og serveres med dagens garniture, i dette tilfælde broccolimousse, stegt aubergine, kartoffelsouffle og et par grønne asparges. Desuden striber af indkogt balsamico (glace) som 'dekoration'.

Bøffen er stegt medium nøjagtig som ønsket, og den er mør og velsmagende med masser af peberkorn. Tilbehøret er derimod lidt tamt og intetsigende - det mangler ganske enkelt bid, kraft og saft.

Rødvinen dertil fejler derimod intet. Et glas veltempereret Cusumano Syrah (89 kr.) fra Sicilien er en fyldig og harmonisk følgesvend med sin varme, solmodne og velkrydrede smag.

Min guldbrasen - en mager fisk, som holder til i de varme farvande, bl.a. Middelhavet - ser meget indbydende ud, som den serveres hel i al sin magt og vælde. Fisken er stegt i hvidvin og akkompagneres af løg, cherrytomater, citroner og frisk mynte. Det giver et klædeligt, let syrligt-bittert pift til fisken, som i sig selv er ret anonym.

Tilbehøret er det samme som til pebersteaken og gør heller ikke i dette selskab meget væsen af sig.

Sød afslutning

Selv om bunden så rigeligt er lagt, kan vi ikke lade muligheden for lidt sødt til at afslutte middagen passere. Min ledsager bestiller en Caffe Irlandese (irsk kaffe til 52 kr.), mens jeg foretrækker mere fast føde i form af citronmousse, som også er desserten i månedens menu.

Den irske kaffe er præcis, som sådan en skal være, og både kandispind og de små stykker chokolade, som følger med, får hurtigt ben at gå på.

Min citronmousse serveres med amaretti (mandelkager) og er anrettet meget dekorativt med friske ribs, honningmelon, ananaskirsebær, ?dryp? af frugtmos og kokos. Moussen er let, luftig og meget lækker, og kombinationen af sødt og syrligt harmonerer fint.

Et glas kølig mousserende Brachetto (59 kr.) med smuk, let rød farve og perlende frisk, dyb eftersmag sætter det definitive punktum for en god middag.

Den samlede regning lander på 1426 kr., altså i den lidt dyrere ende af skalaen, men mad og vin er pengene og tre gafler værd. Lidt mere kreativitet og variation i tilbehøret - og den fjerde gaffel er inden for rækkevidde.

Il Ristorante Fellini

Vesteraa 13, Aalborg

Tlf. 98 11 34 55

www.fellini.dk

Åbningstider: man.-lør. 11.30-23

Søn- og helligdage 17-22

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Feriemagasin
Læs FerieMagasinet

Seneste nærnyt

Seneste nyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere