Med 26 stykker sushi kan man ikke brokke sig over mængden. Der er rigeligt sushi i leveringen fra SushiSushi. Men det bliver noget ens i længden, når der stort set kun er tre smagsvarianter.

Der kommer gæster, og køleskabet er tomt. Eller der kommer gæster, og vi gider ikke lave mad. Det er udfordringen for Guf på Gaflen de første fem uger af 2010, hvor vi tester take away-spisesteder.

Udfordringen kunne såmænd også være, at vi er ramt af finanskrisen. Derfor har vi ikke råd til at gå ud at spise. Så vi spiser hjemme, men får maden udefra.

Præmissen er hver gang, at vi er fire til middag, og at vi forsøger at finde fire flasker vin i 100-kroners-klassen, der passer til.

SushiSushi på Ved Stranden

Denne gang skal vi spise sushi. Og det er den kombinerede restaurant og take away-sted SushiSushi på Ved Stranden i Aalborg, der må levere maden.

De har et omfattende spisekort på nettet med tilhørende lækre billeder. Det ser uhyggeligt godt ud. Man kan vælge blandt massevis af sushi. Eller man kan vælge en menu. De koster fra 115 kroner og opefter. Nederst på spisekortet finder vi menuen 'trust me' - stol på mig. Den koster 300 kroner per kuvert og består af det bedste, køkkenet kan opdrive den dag. Og da vi ikke er særligt erfarne i at spise sushi, så hopper vi på den. Det bestilles via telefon, og afhentes så kort efter.

Næste udfordring

Imens kommer den næste udfordring: Hvad skal vi drikke til. Øl eller hvidvin, lyder det faste svar, så sent lørdag eftermiddag sætter vi kursen ud i samfundet efter god hvidvin.

Første stop er Bilka, hvor man som regel kan købe alting. Bilka havde for år tilbage en glimrende vinafdeling, men det er gået noget tilbage siden. Det er de samme gamle vin på nye flasker uge efter uge. Og et raid ind i Bilkas afdeling for hvidvin er om muligt endnu mere deprimerende. Her er et bredt udvalg af vine fra Alsace, men hvis man er på jagt efter bedre hvidvine, er man helt klart gået forkert. Det findes ikke i Bilka. Her finder man kun jævne hvidvine.

Og det er jo sådan med hvidvine, at skal de være gode, så er man nødt til at betale mere end for rødvine. God hvidvin er ganske enkelt dyrere, og lige nu - lørdag eftermiddag kort før lukketid - er gode dyr rådne, eller hvad det nu hedder.

Men heldigvis har Irma i Hasseris åbent til klokken 18. Og det er en herlig åbenbaring at kigge hvidvine i Irma. Der er et bredt udvalg af vine også i den bedre ende.

En flaske Condrieu står og skriger til mig på hylden, at den gerne vil med mig hjem. Men prisskiltet siger 300 kroner, og det falder uden for konceptet. Men der er masser af andre hvide vine i prisklassen 100 kroner. Jeg tager fire forskellige, og så vil de blive testet sammen med sushien senere på dagen. Dem vender vi tilbage til.

1200 kroner for fire personer

Vi kører nu ind og henter maden. 1200 kroner for fire personer. Er der noget, vi skal vide, spørger vi ved afhentningen. Skal sushien serveres i en bestemt rækkefølge? Er der en beskrivelse af, hvad vi får.

Det er der ikke. Vi får to bæreposer med os hjem.

Vi får i alt otte bakker med sushi. To gange fire ens. I den ene bakke er der to gange otte ens sushier. I den anden er der otte ens og to ens. Altså i alt 26 stykker fisk med tang og ris til hver. Fordelt på fire forskellige smage.

Her melder den første skuffelse sig. Efter at have set de fantastiske kreationer i SushiSushis brochure, havde vi ærligt talt forventet noget mere variation. Dette er ganske enkelt for ensformigt.

Vi åbner den mindste boks først. Hver mand sin boks. Her ligger der en ring med otte sushier og to aflange stykker med en stribe fisk oven på. Der er en lille kugle af wasabi (en grøn, japansk peberrodsart) og der er skiver af ingefær. Hvad tingene hedder eller hvad de består af, ved vi ikke. Vi spiser bare.

Og undskyld mig: Det er altså ikke sushi, der kaster meget smag af sig. Inderst en kerne af rød fisk. Det er sikkert laks. Uden om ris. Yderst tang. Og øverst en lille klat hvidløgsmayonnaise. Det bliver ensformigt. Men vi får da tømt bakkerne. Vi får spist sushien. Vi får dyppet den i soja. Vi spiser wasabi og ingefær. Vi betragter den første bakke som en slags forret. Men det virker mest som noget, der skal mætte. De smager mest af ris.

Men det bliver bedre

Så kommer den næste bakke på bordet. Igen en bakke per kuvert. Heri finder vi to gange otte ens stykker sushi. Og nu begynder der at ske noget. Nu bliver det lækkert.

Den ene slags består af en kerne med ganske små rejer og en dressing pakket ind i tang. Uden om et tyndt lag ris. Og yderst et stort stykke knaldrødt skaldyr. Jomfruhummer eller tigerreje? Det vides ikke, men det er vel en tigerreje. Men det smagte faktisk rigtigt godt.

Den anden sushi bestod af en kerne af vistnok rejer og agurk i tang. Uden på et tyndt lag ris og yderst noget grønligt??? Var det avocado? Mere ved vi ikke, men også disse sushi smagte aldeles fortræffeligt.

Med hensyn til vinene, så serverede vi to glas ad gangen, i et forsøg på at ramme den hvidvin, der passer optimalt til sushien.

Hvilken drue?

I første runde smagte vi en Rully fra Montmorin, 2007 (100 kroner). Det er en hvid bourgogne. Over for den Drylands 2007 fra Marlborough i New Zealand (100 kroner). Altså med andre ord chardonnay mod sauvignon blanc. Newzealænderen vandt her. Rully?en var lidt af en skuffelse. Den var for tynd. En god Chablis i samme prisklasse ville have været bedre.

I næste runde testede vi en oversøisk chardonnay Riverstone fra J. Lohr i Californien (120 kroner) over for La Cigarelle (100 kroner), som er en simpel bordvin fra Lot i Frankrig. Men ser man nærmere efter på etiketten, så kommer vinen fra Chateau Cayx. Altså prinsgemalens vin.

Jeg har masser af gange - for år tilbage - slået en voldsom hånlatter op, når jeg har smagt prinsens vine. De er for tunge, for enstrengede og for dyre.

Men lige her stivnede smilet, og jeg skylder prinsen en undskyldning: Han laver en formidabel hvidvin. Det fremgår ikke af etiketten, at den er lavet på chardonnay. Og da det er en forbudt drue at anvende i Cahors, er vinen blevet de-klassificeret til en almindelig, tarvelig bordvin. Men det ændrer ikke ved, at det er en flot vin. Den ligner i sin elegance nogle af de bedste, hvide bourgogner. Tør, men med strejf af abrikos og andet tørret frugt. Fornem duft. Og uden tvivl kåret som aftenens bedste sushi-vin.

Og også meget bedre end den amerikanske chardonnay, der var en bombe af blomsterduft og frugt og i grunden alt for voldsom til den sarte sushi.

Må vi bede om variation

Dette råd skal hermed gives videre: Til sushi inviterer vi gerne prinsens vin med til selskabet.

På bundlinjen står, at vi er lidt skuffede. Anden afdeling af sushierne smagte ganske dejligt, men det blev altså kedeligt, at der ikke var nogen variation. Så selv om vi havde valgt at stole på kokken, da vi bestilte 'trust me', så er der ingen tvivl om, at ham tror vi ikke på en anden gang, når han ikke kan diske op med mere variation. Første bakke af sushier vurderer vi til to gafler. Anden bakke er til tre gafler. Mindst. Men når SushiSushis allerdyreste menu består af tre gange otte ens sushier, og man tænker på, hvor stor variation der kan være i sushi, så kan vi ikke give mere end to gafler.

Telefonbestillingen og afhentningen gik smertefrit. Men det er også skuffende, at man som ny sushi-spiser ikke får mere vejledning. At man ikke kan få at vide, hvad det er, man spiser, når man vælger at stole på kokken. En lille seddel om, hvad vi fik, havde gjort underværker. Vi havde jo trods alt bestilt den allerdyreste menu, SushiSushi overhovedet har på spisekortet. Og 300 kroner kuverten er da også en slags penge.



SushiSushi

Ved Stranden 11B, Aalborg

Tlf.: 9810 9840

kan også bestilles online:

sushisushi.dk