AALBORG: Da 22-årige Mariann Nørgaard Vestergaard begyndte at læse maskinteknik på Aalborg Universitet for godt tre år siden, generede det hende ikke specielt, at hun som pige hørte til en lille minoritet:

- Det var jeg jo vant til fra HTX. Der var vi tre piger ud af en årgang på 40.

At hun skulle have en teknisk uddannelse har hun aldrig rigtigt været i tvivl om:

- Jeg har tit gået med min far ude i garagen og været rimelig sort, fortæller hun.

Faderen er uddannet mekaniker og nu værkfører. Måske var det prægningen hjemmefra, men i hvert fald valgte Mariann Nørgaard Vestergaard uden den store vaklen det tekniske gymnasium - det var jo alle de matematiske fag, der var mest spændende.

Efter gymnasiet arbejdede hun, der er fra Hammershøj ved Viborg, et år på Grundfos som ufaglært maskinarbejder. Det styrkede lysten til at blive ingeniør, for det var jo dem, der kom med de spændende opgaver, som maskinarbejderne skulle løse.

Mariann Nørgaard Vestergaard læser på retningen Design af Mekaniske Systemer, der på hendes årgang består af 10 studerende, deraf hele to piger. Det er faktisk mange i verden.

Men i dagligdagen tænker hun ikke meget over den skæve fordeling:

- Jeg har aldrig rigtig været vant til at arbejde i flok med mange piger. Men det ville nok være hyggeligt på en anden måde. Vi snakker ikke så meget om følelser og personlige ting, som man sikkert gør, når der er flest piger.

- Den anden pige og jeg synes måske nok, at drengene kunne være mere flinke til at bage en kage, føjer hun til med et smil.

Resultaterne af forskningen og udviklingsarbejdet ville formentlig også være anderledes, hvis kønsfordelingen var mere lige, tror Mariann Nørgaard Vestergaard:

- Vi ville nok få flere hverdagsting, der var enkle at bruge. Mon ikke det er kvinder, der står bag den selvkørende støvsuger?