Krav om efterafgrøder på 55.000 hektar kan koste nordjysk landbrug tab på 200 mio. kr.

Et chok breder sig blandt nordjyske landmænd.

De nye vandplaner kan ifølge erhvervets egne beregninger komme til at koste dem et samlet tab på 200 millioner kroner om året, og de skal indrette sig på nye, vidtgående krav allerede fra næste år.

Landboforeningen Agri Nord anklager Miljøministeriet for at luske stramninger igennem, som vil koste landbruget store tab uden mulighed for erstatning.

- Det er nu lysende klart, at en sammenkædning af vandplanerne med gødningsloven forringer landbrugets vilkår katastrofalt, erklærer viceformand i Agri Nord, landmand Carl Chr. Pedersen, Gandrup.

Han betegner også de nye krav som "en tragedie".

Det centrale problem for landbruget er en markant udvidelse af kravet om efterafgrøder.

På 55.000 hektar i oplandene til Limfjorden og Mariagerfjord skal der fra høsten 2012 sås efterafgrøder på op til 33 procent af den enkelte landmands areal.

De gældende krav - trådt i kraft i år - er mellem fire og 14 procent efterafgrøder.

Kravene fremgår af de nye vandplaner, der netop er sendt til offentlig høring, og de vil være gældende fra 2012.

Enorme tab

Efterafgrøder bliver sået mellem høst og den næste afgrøde for at hindre næringsstofferne fra udsatte arealer i at forsvinde ud i vandmiljøet. Det kan være græs eller for eksempel olieræddike. Problemet er, at de forhindrer landmanden i at så vinterafgrøder som hvede, vinterbyg og rug, forklarer chefkonsulent i Agri Nord, Jørgen Evald Jensen.

- Kravet vil medføre et årligt tab i størrelsesordenen 3000-4000 kroner pr. hektar på de berørte arealer. Det er så enorme tab, at de ikke under nogen omstændigheder kan bæres af den enkelte landmand, siger han.

På en enkelt bedrift kan det koste 150.000-200.000 kroner.

Han forklarer, at da der i vidt omfang er tale om arealer, hvor det er usikkert at dyrke vårafgrøder, fordi markerne ofte er for våde om foråret. Det er arealer, der typisk tidligere blev brugt til græs.

Krav ind ad bagvejen

Allerede da udkastet til vandplanerne i foråret kom til en såkaldt for-høring hos berørte myndigheder, blev de mødt med voldsomme reaktioner hos det nordjyske landbrug, og over tusinde mennesker samledes til protestmøde i Brønderslev.

Protesterne affødte en politisk tøven hos regeringspartierne, og kravet om en reduktion af kvælstofudledningen på 19.000 tons blev sænket til 9000 tons.

Men slaget var ikke vundet, ser landbruget nu, og Jørgen Evald Jensen er fortørnet over den måde, de nye krav er kommet ind på.

Han kalder det en politisk genialitet. Giver med den ene hånd og....

- Vandplanerne er udmøntet så smart, at der ved offentliggørelsen af vandplanerne med den ene hånd bliver lovet fuld kompensation for tiltag, der forringer afvandingen (mindre vedligeholdelse af vandløb, stop for pumpestationer etc., red.)

- Men samtidig bliver de nye krav om ekstra efterafgrøder gennemført med den anden hånd ved hjælp af gødningsloven. Og den giver ingen kompensation.

- Det er kommet ind ad bagvejen. Gødningsloven giver miljøministeren bemyndigelse til administrativt at ændre kravene til omfanget af efterafgrøder, forklarer han.

Agri Nord vil nu lægge politisk pres på både regeringen og landbrugets egen organisation Landbrug & Fødevarer for at få afværget de nye krav, oplyser viceformand Carl Chr. Pedersen.

Print artikel

Visninger: 2