MARKEDSØKONOMI: I 1957 skrev den russisk-amerikanske forfatter Ayn Rand den bog, der hedder "Atlas Shrugged" (på dansk "Og verden skælvede").
Det er et 1200 sider langt værk omhandlende noget så, i citationstegn, kedeligt som moral, etik og filosofi. Selve grundessensen i denne bog er med Ayn Rands egne ord: "Vi kan undvige virkeligheden. Men vi kan ikke undvige konsekvenserne af at undvige virkeligheden - medmindre vi får nogen til at betale for vort svigt." Eller på jævnt dansk: Hvad vi mennesker bliver enige om, er virkeligt, er ikke nødvendigvis virkeligheden. Og uanset hvad vi bliver enige om, står vi til regnskab over for den rigtige virkelighed. Skåret ud i pap: Hvis alle tror, en person kan flyve ved at hoppe ud fra en bro, så vil han stadig falde ned, hvis han prøver - og det vil stadig være samfundet, der på en eller anden måde kommer til at betale for hans dumhed.
Hvad er så essensen i dette? Umiddelbart bør denne filosofi (som kaldes objektivisme) jo være logik for burhøns, men dog skal det stadig nævnes. Og det skal det, fordi hele vores verden af i dag er bygget op omkring den fundamentale logiske fejlslutning, at vi mennesker selv evner at definere den sandfærdige virkelighed, præcis som menneskerne på broen i det forrige eksempel. Sådan har vi tænkt siden middelalderen og sikkert længere tilbage. Når spædbørn døde i gamle dage, vedtog man, at det var Guds straf, for så var der en mening med det hele (selvom sandheden nok snarere handlede om hygiejne). Hele denne tænkning ligger derved dybt i det menneskelige sind; at hvis virkeligheden er ubehagelig (eller over vor forstand), må vi lave den om - ikke desto mindre rammer virkeligheden os stadig, uanfægtet af hvad vi selv mener om den sag. Elementær psykologi - skulle man mene. Men hvad sker der, hvis man overfører denne tænkning på hele samfund? Ja, det finder vi nok snart ud af. For vi står for foden af konsekvenserne af den virkelighed, vi så ivrigt har forsøgt (og stadig forsøger) at undvige. Lad mig give nogle eksempler:
Lande som Italien, Portugal og Grækenland har igennem de sidste mange, mange år kørt med underskud på deres budgetter. Det er notorisk usunde økonomier, og de har intet foretaget sig for at ændre dette, mens tid var (for det var jo ubehageligt, og befolkningerne var enige om, at det nok ikke var noget problem, når bare man var med i EU). Disse lande er og forbliver ikke-bæredygtige i den nuværende form. Og selvom man snakker om, at der fremlægges planer på stribe i landene, er man ikke nær halvvejs på vej op mod stregen med økonomisk ligevægt (hvor deres budgetter går i nul). De er stadig underskudsforretninger, og at kalde hjælpen et "lån" er blot en del af illusionen. Nu forgælder man så landene endnu mere og baner vejen for et endnu større krak, når virkelighedens konsekvenser uundgåeligt rammer inden for en overskuelig fremtid. Problemet udskydes og bliver værre. Menneskelig logik i en nøddeskal. Alt imens glemmer man, at styrken ved markedsøkonomi er og altid har været, at de usunde aktører hurtigt forsvinder fra markedet (modsat socialismen, der jo blandt andet fejlede, fordi man sminkede usunde forretninger, indtil hele systemet en dag faldt sammen).
Vi er ikke ret meget bedre i Danmark. Vi bilder nemlig også hinanden sandheder ind, som dækker for en ubehagelig virkelighed, som vi burde kende bedre. Vi vil gerne have mere velfærd. Det, selvom alle kan se, hvis de ville, at en dansker på nuværende tidspunkt giver underskud over et livsforløb. Hver dansker, der fødes, vil underminere Danmark mere og mere med andre ord. "Jamen, så kan skatten jo hæves?". Desværre. Alle, der konsulterer fagkyndige økonomer, vil vide, at vi mister konkurrenceevne for mere, end vi får i kassen ved at hæve skatten. Og sådan vil det være, uanset hvordan vi så bliver enige om, at det hænger sammen hver især. Det er virkeligheden. Vi har et valg. At forholde os til virkeligheden er ubehageligt på kort sigt. Jeg tør dog love, at det bliver endnu mere ubehageligt på langt sigt, hvis vi vælger at lade være. For så er det, vi ender som fyren, der troede, han kunne flyve. Og når hele samfundet falder ned - hvem skal så betale for dumheden?
-
Print artikel
25. jul 2011 kl. 10:48
Peter Simon Christensen
Læs/besvar
Kan ikke se hvorfor eksemplet med Rand bør inddrages. Rand var jo blot endnu en venstreorienteret person, der støttede en stat. Hun var selv irrationel og kontribuerede ikke med noget essentielt til de frihedshungrende.
Desværre har hendes synspunkter forskruet libertarianismen. Nu er minarkismen opstået. Det undrer mig, folk kan kalde hende frihedsorienteret.
Læs/besvar
25. jul 2011 kl. 16:45
jens
Læs/besvar
Kender ikke fyrinden og de mange begreber; men akkurat som man henviser til Finland om undervisnimng eller Grækenland for dens økonomi, så behøver man ikke gå særligt langt. Det meget kortfattede fra Rand siger, at sådan tænkte nogen også i Amerika.
Jeg ved så ikke om tæring efter næring eller rettidig omhu er danske eller kommer udefra.
Mna kunne også have valgt fritidssamfundet for længe siden. Det indebar - efter min mening - at vi alle kunne stå af ræset en periode eller hele livet. Man gik udfra, at en masse borgere pr natur ikke ville gøre det, og at de som arbejdede mere i perioder(lange), så var mere flttige og fremfor alt fik kreativiteten og initiativlysten til at blomstre(idag er der et begreb, som hedder denkrative klasse). Udfra det ville vi nok få en lavere levefod - en lavere vækst - til gengæld var vi gennemsnitligt mere tilfredse med livet.
Men de enkle vækstfilosofi vandt næsten alle vegne totalt. Tilbage blev der sådan set kun et spørgsmål om fordeling og prioritering, som nu. Der er jo masser af penge i samfundet; men dyb ueneighed om hvor private disse penge er - og i høj grad også - om man er en samfundsborger med forpligtelser. Her har man sågar regnet ud, at et nyt barn giver underskud. Mærkeligt. Skal vi så kun importere voksne fra lande, som er dumme nok til at uddanne folk, som vi kan snuppe og slippe for babybleer, skoler og knallerister uden hjelm.
Peter Simon Christensen : Der er mange slags frihed. Slaveri er fx retten og pligten til ikke at bestemme nogetsomhelst jævnfør Maria Markus.
Så måske skulle Du komme med din variant og forskellene fra denne for mig ukendte dame.
Læs/besvar
27. jul 2011 kl. 15:43
Peter Simon Christensen
Læs/besvar
Ayn Rand havde bestemt en masse gode pointer i sine bøger. Den mest populære er den Martin Kusk tager udgangspunkt i, men også bogen "The Fountainhead" kan varmt anbefales. Bøgerne er bygget op som skønlitteratur, men beskriver et ikke-fiktivt tankesæt gennem fiktive fortællinger.
Problemet med Ayn Rand var, hun var for sort-hvid i sine måder at se tingene på. Det var altid enten eller. Desuden ville hun med objektivismen tage afstand fra statsapparatet, men samtidig agtede hun at vedligeholde det via offentlig finansiering af militær, politi og domstole. Det er ikke frihed.
Hvor Ayn Rands ståsted kendes som minarkisme, så er mit ståsted kendt som anarko-kapitalisme. Hvor Rand agiterede for en stat, der skulle opretholde militær, politi og domstole, så taler jeg mod eksistensen af en stat. En stat er et kollektiv, der på én eller anden måde har opnået monopol på tvang og vold. Du tvinges til at betale din skat. Betaler du den ikke, så kommer du i fængsel. Det er den praksis staten udøver, og denne metode efterlader ikke plads til frihed.
Læs/besvar
27. jul 2011 kl. 18:41
jens
Læs/besvar
Nå tak, PSC. Når det også regner lige så meget til vinter, vil jeg gå på biblo, hvis jeg snart kan hitte ud a, om man skal tage en bog og bliver fotograferet samtidigt.
Kan nemt huske navnet. Rand og så Ayn.
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
19