Blæksprutten får millioner til sundhedsfokus

I Blækspruttens nye hovedsæde i Hjørring er der en trappe, som man helst skal tage løbende.
I Blækspruttens nye hovedsæde i Hjørring er der en trappe, som man helst skal tage løbende.

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce


Virksomheden Blæksprutten har fået 2,7 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til fremme af sine 450 medarbejderes sundhed og trivsel.

Forude venter to år med fokus på kost, røg, alkohol, motion og trivsel.

I de sidste par uger er virksomhedens 450 medarbejdere blevet inspireret til at gå i gang med livsstilsomlægninger ved et kick-off-møde, hvor triatleten Thomas Mortensen blandt andre satte skub i projektet.

Blæksprutten har flere underafdelinger - rengøring, pleje & omsorg samt en ny, der hedder Blæksprutten Sundhed. Den sidste står sygeplejerske Pia Luther for, og hun står også i spidsen for det store projekt, der har til formål at gøre medarbejderne sundere.

Blækspruttens grundlægger og administrerende direktør, Vibeke Haaning, har for nylig gennemført en ironman, og det er et par år siden, hun ansatte Pia Luther til jobbet som leder af sundhedsfremme på virksomheden. Så motion og sundhed har i flere år været på dagsordenen i virksomheden. Nu vil man i gang med at nedfælde en egentlig sundhedspolitik.

- Sundhed er en privat sag, men også en fælles sag. Derfor vil vi gerne med projektet her give medarbejderne mulighed for at blive klædt endnu bedre på til at være med til at udarbejde en sundhedspolitik, siger Pia Luther.

Hun fortæller om de 450 ansatte, at 40 pct. af dem ryger, og at mange spiser uregelmæssigt og måske usundt:

- Vi har allerede gennem flere år haft månedlige sundhedscaféer i vores afdelinger, hvor vi har prøvet at motivere medarbejdere en sundere livsstil, og mange er begyndt at vise interesse for en sundere livsstil og overvejer en eller anden form for livsstilsændring.

- Det sker med små skridt, og sådan skal det være, siger Pia Luther.

I øjeblikket må man hverken ryge inden døre eller i Blækspruttens biler, og det er vedtaget af ledelsen, at fra 2012 er Blæksprutten en ikke-rygende virksomhed.

- Vi skal ikke bestemme, om folk fortsat vil være rygere, men de må ikke ryge i arbejdstiden til den tid, siger Pia Luther.

Sundhedsprofiler på alle

Med pengene fra Forebyggelsesfonden kan Blæksprutten tilbyde alle medarbejderne en sundhedsprofil.

- Det sker i samarbejde med SundhedsDoktor. Det tager 80 minutter, hvor medarbejdere fra SundhedsDoktor gennemfører den bodyagetest, som blev kendt på tv. Det tager 50 minutter, hvorefter medarbejderen får en halv times samtale med mig eller min kollega, Britta Hillgren.

Der er mange planer for en bedre sundhed for medarbejderne i Blæksprutten. De har tilbud om rabat på motionscentre og en ergoterapeut vil lære medarbejderne, hvordan de kan betragte arbejdstiden som træning frem for nedslidning.

- De er heldige, at de har sådan et arbejde, hvor de kan træne kroppen, mens de arbejder. Vi andre, der bare sidder ved et skrivebord, har det sværere, siger Pia Luther, som af samme grund har givet et sjippetov til alle afdelingsledere.

Hun synes, at det er helt i orden, at virksomheden blander sig i medarbejdernes sundhed.

- Vi gør det jo dels, fordi vi bekymrer os om dem. Dels fordi det er en kendsgerning, at sunde medarbejdere har mere overskud, er mere effektive og har færre sygedage, siger Pia Luther.

Blæksprutten har allerede udannet arbejdsmiljørepræsentanterne til sundhedsambassadører, og man er netop nu i fuld gang med at uddanne ti trivselsambassadører, som skal have særligt fokus på trivslen blandt medarbejderne i Blæksprutten.

Blæksprutten Sundhed tilbyder virksomheder at motivere deres medarbejdere til en sundere livsstil.

Blæksprutten har afdelinger i Ålborg, Frederikshavn og Hjørring.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere