Guldhandlere har gyldne dage

Annie og Preben Dam Christensen mødte op på Hotel Phønix i Hjørring, da guldopkøberfirmaet GuldAdam lagde vejen forbi. Vurderingsekspert Jessica Johansson tester det guldarmbånd, som parret fik vurderet og solgte for cirka 800 kroner. Foto: Bente Poder
Annie og Preben Dam Christensen mødte op på Hotel Phønix i Hjørring, da guldopkøberfirmaet GuldAdam lagde vejen forbi. Vurderingsekspert Jessica Johansson tester det guldarmbånd, som parret fik vurderet og solgte for cirka 800 kroner. Foto: Bente Poder

Relaterede billeder

Tema

Vis/skjul flere...

Avisannonce

Annonce

Annonce

Det er blevet populært at sælge gamle ure og smykker af guld, men markedet er fyldt af faldgruber.

Glem alt om mænd med beskidte støvler, jernhakker og cowboyhatte i Klondike. At være guldgraver i dag handler om, hvad man kan finde hjemme i gemmerne af brugte smykker, ure og endda guldtænder.

Danskerne er helt vilde med at sælge ud af hjemmets guldbeholdning. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er antallet af kvalitetsprøver, som de foretager for guldopkøbere, fordoblet siden 2009 - hvilket indikerer en voldsom stigning i privatsalget.

- Armbåndet har jeg arvet fra min mor, men jeg har aldrig rigtigt brugt det. Det er heller ikke min stil, fortæller Annie Dam Christensen og henviser til den lille kæde af guld, der ligger i hendes hånd.

Rammen er Hotel Phønix i Hjørring. Her er Annie Dam Christensen mødt op med sin mand en onsdag formiddag. På hotellet holder guldopkøberen GuldAdam til, og ægteparret vil gerne have armbåndet vurderet.

Guldprisen ekstrem høj

En himmelsøgende pris på guld driver markedet. I øjeblikket skal man give næsten tre gange så meget for guld, som man skulle for bare fem år siden.

Forklaringen er, at guld ses - og altid er blevet set - som en sikker havn for investeringer, når økonomien halter. Finanskrisen fik således mange til at skifte værdipapirerne ud med guld for at sikre deres penge i ly af markedernes uro.

LÆS: Kritik af guldkøb

Derfor er guldprisen i nominelle termer historisk høj (renset for inflation var prisen højere i 80'erne efter den anden oliekrise). I kolde kontanter betyder det, at man kan få 313 kroner for ét gram af det reneste guld (24 karat).

Man behøver ikke engang sælge sit guld lige nu, hvis man er i tvivl, om arvestykkerne skal veksles til penge. Ifølge Spar Nord Bank kan man nemlig godt forvente en stabil til lidt opadgående pris for guld det næste år til halvandet.

- Generelt set frygter investorerne, at pengene, der skydes ud fra den europæiske og især amerikanske centralbank, vil skabe inflation, og så falder guldet ikke foreløbigt, fortæller cheføkonom Jens Nyholm.

Stort marked

Den høje pris og danskernes villighed til at sælge nyder guldhandlerne godt af.

Blandt andre netop firmaet GuldAdam, som dog ikke har butik i Nordjylland. I stedet tager medarbejderne - og mange andre opkøbere - på ture, såkaldte roadshows, hvor de lejer sig ind på hoteller i større byer for et par dage og opkøber guld af private sælgere.

- Så længe vi kan se, at folk dukker op hos vores eksperter, når vi kommer rundt, ved vi, at der er et marked, og så kommer vi igen, fortæller Jan Sturm, kommunikationschef for GuldAdam.

Pas på faldgruberne

Som sælger kan det imidlertid være svært at orientere sig i markedet. For eksempel opfører guld sig som aktier og kan ændre pris flere gange hver dag. Derfor kan man nemt få en bedre pris for sit guld den efterfølgende dag.

Prisen varierer oven i købet fra guldopkøber til guldopkøber, ligesom guldopkøberne ikke altid kommer frem til samme resultat, når guldets renhed bestemmes.

- Vi kan kun anbefale, at man får sit guld vurderet af flere guldsmede, ligesom man med andre varer forsøger at finde den bedste pris, siger Line Bech, direktør for brancheforeningen Danske Guldsmede og Urmagere.

Man kan i øvrigt ikke fortryde et guldsalg, ligesom man kan med andre varer indtil 14 dage efter, idet guldsalg ikke hører ind under købeloven.

Tilskud til ferien

Tilbage på Hotel Phønix har Annie Dam Christensen fået vurderet sit guld. Cirka 10 minutter tager det for vurderingseksperterne at tjekke, teste og veje guldet.

Med dagens pris kunne de tilbyde cirka 800 kroner - som hjørringenseren tog glædeligt imod.

- Jeg blev overrasket over, at de kunne tilbyde så meget for det smykke. Det passer mig fint, for vi skal snart af sted på ferie til Egypten, og så er der jo lidt ekstra lommepenge til mig, siger Annie Dam Christensen.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 88

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere