Han fik stjålet sin identitet

Per Wilhelmsen vågnede op til et tyveri tirsdag. Nogen havde stjålet hans identitet og bad om akut hjælp i hans navn. Foto: Bente Poder
Per Wilhelmsen vågnede op til et tyveri tirsdag. Nogen havde stjålet hans identitet og bad om akut hjælp i hans navn. Foto: Bente Poder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Per Wilhelmsen blev kimet ned efter hjerteskærende mails om, at han havde været udsat for røveri på ferie.

Der findes næppe et menneske i det moderne Danmark, som ikke har fået en mail, hvor de bliver bedt om at oplyse kortnummeret på deres Visa- eller Master-kort. Mange har også fået mails, hvor de kan få del i en kæmpesum fra udenlandske banker, hvis bare lige de vil opgive deres eget kontonummer.

Per Wilhelmsen har fået mange af den slags mails, men har altid slettet dem. De fleste har han end ikke værdiget tiden på at læse, fordi det var så gennemskueligt, at det var svindel.

Tirsdag morgen blev han så selv det ufrivillige offer, da der blev rundsendt mails til hans venner, familie og bekendte med et nødråb fra ham. Ifølge brevet var han blevet udsat for et røveri på en ferie i Spanien og stod nu uden penge og mobiltelefon ... og han skulle betale hotellet, inden han kunne rejse hjem onsdag.

- Man bliver nok lidt ked af det og tænker, hvorfor der er folk, der laver den slags ting, siger Per Wilhelmsen eftertænksomt.

For han har hverken været i Spanien eller er blevet udsat for et røveri. Til gengæld er han blevet udsat for et tyveri. Af sin egen identitet. For mailen stod med hans mailadresse som afsender, men også med hans fysiske adresse på Lonesvej i Hjørring.

- Der kunne jo godt være nogen, som gerne vil hjælpe. Og hvem ved, om velmenende mennesker kunne få tømt deres konto, hvis de forsøgte at hjælpe og overførte penge i god tro, siger Per Wilhelmsen.

Han har sikret sig med sin bank, at der ikke er sket noget med hans konto og resten af tirsdagen blev brugt på at berolige familien og vennerne med, at han har det fint og det hele bare er en dårlig spøg.

- Jeg skal have fjernet alle mine oplysninger fra min hjemmeside ... og så skal jeg have en helt ny emailadresse, sukker han.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 13

Hjørringnyt konkurrence

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere