23-årig mand fik natten til lørdag slået to tænder løse foran beværtning i Thisted.
En 21-årig mand blev natten til lørdag anholdt af politiet efter en voldsepisode foran beværtningen Rio Grande på Håndværker Torv 13 i Thisted.
Han sigtes for vold mod en 23-årig mand. Begge er fra lokalområdet.
Midt- og Vestjyllands Politi fik anmeldelse om volden lørdag kort før kl. 03.
Ifølge politiet fik den 23-årige mand slået to tænder løse ved voldsepisoden.
Under anholdelsen af den 21-årige blev en anden ung mand også anholdt. Han sigtes for at overtræde ordensbekendtgørelsen, fordi han - ifølge politiet - blandede sig i ordensmagtens arbejde.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
12