DIGTE

Sternberg "Stenalderdigte"



Sternbergs persona er en stenaldermand, der skriver stenalderdigte uden at kunne skrive eller for den sags skyld have et sprog, der er nuanceret nok til at kunne skrive digte.

Men som det også hedder et sted, "jeg er mere dit / stenaldermenneske /end jeg er mit".

Så der finder altså en udveksling sted mellem Sternberg og stenaldermanden; Sternberg skaber sin persona, som på sin side skaber Sternberg - som forfatter (det er som om jeg /både er dig og mig).

Fint nok! Det drejer sig om digte, der danner et spejl for vores forkælede tilstedeværelse i verden. Og det er i høj grad det, der bærer digtsamlingen igennem, men på sin side får denne refleksion også et skub i den rigtige retning af den sproglige og meget enkle energi, der strømmer gennem samlingen.

"digtere ville dø unge

her i stenalderen

ligesom alle andre"

På den anden side får vores forestilling om sandhed også en over snuden, vores overkomplicerede verden sættes i perspektiv:

"alle ved

hvad det betyder

når man har flyttet

store sten

store sten

er sværere

at flytte

end små sten

når man har flyttet

store sten

betyder det

at man har flyttet

store sten"

Sternberg skriver enkelt, næsten for enkelt, og sprogligt er der på den ene side ikke meget at komme efter, ikke meget energi, men på den anden er det altså denne enkelhed, der uundgåeligt charmerer denne læser.

Christian Stokbro Karlsen

kultur@nordjyske.dk

Sternberg "Stenalderdigte"

76 s., 125 kr., Forlaget Kronstork

Print artikel

Visninger: 18