Sex på skoleskemaet - nu også for små elever

Sex & Samfund vil også have seksualundervisning af yngre skoleelever.
Sex & Samfund vil også have seksualundervisning af yngre skoleelever.
  • 04. februar 2012 16:36
  • Af:

Avisannonce

Annonce


Organisationen Sex & Samfund vil have seksualundervisning i de små klasser. Helt ned til 0. klasse.

På mandag skyder Sex & Samfund kampagnen "Uge Sex" i gang. Den skal for fjerde år i træk sætte fokus på seksualundervisningen i folkeskolen, men som noget nyt omfatter den i år også landets 4.- og 5. klasser.

Ifølge projektleder Pia Sandra Ernst fra Sex Samfund er ambitionen, at de 10-12-årige i fremtiden får sat seksualundervisning på skemaet skoleåret rundt.

- Det bliver nemmere at tale om følelser og seksualitet, hvis man gør det med jævne mellemrum, og hvis man starter tidligt. Så man ikke bare lige pludselig havner i 7. klasse, uden man har snakket om det. For hvordan tager man så lige hul på emnet, siger hun.

185.000 elever med

Over 185.000 elever deltager i "Uge Sex", men Sex & Samfund understreger, at det ikke er nok med en enkelt uges fokus på seksualundervisning om året.

- Derfor håber vi også, at skolerne vil bruge vores omfattende materiale til at beskæftige sig med seksualundervisning løbende gennem hele skoleåret, siger Pia Sandra Ernst.

- Man glemmer det nemlig, hvis man kun beskæftiger sig med det i en kort periode.

Derfor er det vigtigt, at seksualundervisningen bliver mere integreret i undervisningen året rundt.

Veludrustede lærere

Hvis det skal ske, kræver det at lærerne bliver bedre rustede til at varetage seksualundervisningen, understreger Pia Sandra Ernst.

- Vores evalueringer viser, at det fortsat ikke er alle, der er tilfredse med den seksualundervisning, de kan varetage. Og de bliver ikke efteruddannet i det, siger hun.

Næste år bliver 2.-3. klasserne også en del af "Uge Sex", og i 2014 udvides kampagnen helt ned til 0. klasse.

/ritzau/

Mere hos Sex & Samfund.

Print artikel

Kommenter denne artikel

04. feb 2012 kl. 16:57 Hans Peter

Læs/besvar

"Veludrustede lærere"Ovenstående citat er fra artiklen.Jeg finder det uhørt, når artiklen omhandler sexualundervisning af børn på 6-7 år.Har Nordjyske overhovedet ingen kontrol med hvad Ritzaus Bureau lægger ud på nordjysk.dk?

Læs/besvar

04. feb 2012 kl. 17:49 Anders Ladsholm

Læs/besvar

 Hvor kommer de små babyer fra, nu hvor storken næsten er udryddet her til lands???? Var Eva en forbuden frugt og var Adam en "dåseåbner"? Kan man mon integrere seksualundervisning i musiktimerne...måske under rytmisk musik?  Find selv på flere spørgsmål og læs næste nummer af Bibelen & Co.Nå ja, børn har ingen seksualitet...det havde jeg helt glemt... men hør, hov... da jeg gik i børnehave legede man jo "doktor"og vi havde "vis røv"-konkurrencer i puderummet, når pædagogo'erne ikke kiggede. Var det da bare en misforståelse? Så kom skoletiden...hvor drengeflokke "gakkede" om kap i frikvartererne på toilettet i skolegården, så armen var ved at falde af, og vi lurede gennem nøglehuller ind til skolens helligdom: pigernes omklædningsrum. Var alt dette også bare en misforståelse? Sandheden, kære voksne fjollerikker, er jo at seksualitet ikke er forbeholdt voksne - det er forbeholdt alle aldersgrupper. Men på deres hver helt egne, særegne præmisser.Så drop den religiøse fjollesnak om at kønsdelene hos mennesker under 15 år kun er museumsgenstande (Nok se - nix pille, og klør fem ovenpå dynen, Lille Knud) og pusseløjerlige apparater til at forrette nødtørften med. Lad børn selv finde ud af deres egen seksualitet - det behøver vi som simple pattedyr selvsagt ingen undervisning i skolen for at kunne hitte ud af. Det kommer helt af sig selv med tiden. Vel at mærke så længe indskrænkede tåbelige voksne blander deres formaninger og restriktioner helt udenom børnenes voksende kropsbevidsthed og selvbevidsthed. Sex hører dog ikke hjemme i folkeskolen, men i livets skole. 

Læs/besvar

05. feb 2012 kl. 04:05 jens

Læs/besvar

Nu må du lige styre dig H.P. Hvis citatet er sådan, så er det under alle omstændigheder et citat, som forhåbentligt er gengivet korret. Jeg ønsker åbenhed om børns sexualitet og et større vidensniveau. En række dogmer, fraser og ammestuesnak skal ryddes af vejen, så såvel børn som voksne får et aldersvarende, rimeligt forhold til en række ting både angående følelser og krop. Bare her på disse beskedne sider er der folk, som fx stadigvæk tror, at det kun er mænd og mest bussemænd med elefanthuer og sorte streger i panden, der misbruger den åbenhed - øh undskyld udtrykket H.P., som børn har. Børn bruger og misbruger børn, kvinder gør det også. Så udover at små tøsser på 8 menstruerer og går i sexet lingeri, så må man også erkende, der findes et følelsesregister bagved, selvom det for de allerfleste af os voksne mindst er sure æbler. Jeg kunne forstå, hvis der fulgte en gammel skive med Giftes med farmand af Gitte Hænning eller Øjet i det høje med; men slap nu lige af. Sex og samfund er et meget foretagende, som burde have langt mere at sige end visse andre. Der er tale om et godt initiativ uanset overskrift. Focus please. Da jeg gik i skole i 1864 fik vi end ikke de sidste 4 sider om kønsorganerne med, selvom vi var 14 og det var biologi. Vi repeterede indtil vi nåede øjet og startede forfra. Pigerne blev kaldt til samtale med skolens sundhedplejerske og fik noget at vide om bind og de bare havde at holde sig på måtten - undskyld H.P. - for nu var der stor risiko for, de kunne blive gravide. Dette trods sexualundervisning indgik i undervisningen. Så bedre tak, især når hormonerne får hjælp af alle mulige fra plastposer, gummistøvler, bideringe og henover alverdens skidt. Selv dele af ens PC udstøder ofte den slags.      

Læs/besvar

05. feb 2012 kl. 08:14 Hans Peter

Læs/besvar

det er ikke mig der skal styre mig.Det er den person der har skrevet det og den person der har lagt det på nordjyske.dk, der skal styre sig.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Visninger: 37

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere