Socialchef: Mulig fejlvurdering i drabssag

  • 10. februar 2012 17:48
  • Af: RBO

Den formodede pædagog-drabsmand kan have været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet.

Den mand, KH, som formodes at have dræbt pædagogen Judy Simonsen, har med overvejende sandsynlighed været langt mere syg i sindet, end personalet har vurderet.

Sådan er meldingen nu fra Region Midtjyllands socialchef Charlotte Josefsen, skriver politiken.dk

- Når man ser, hvad der er sket, så ja, så har vi nok fejlvurderet KH. Ellers var forbrydelsen aldrig sket, for så ville Judy ikke være kørt af sted alene med ham, siger Charlotte Josefsen til netavisen.

Det faktum, at Judy tirsdag aften forlod Blåkærgård sammen med den sigtede alene, har vakt en del ubesvarede spørgsmål omkring sikkerheden på bostedet.

Så vidt politiken.dk erfarer, var KH tvangsmedicineret. Det lå i behandlingsdommen, at han skulle indlægges på psykiatrisk afdeling, hvis han ikke tog sin medicin eller i øvrigt gjorde, som han skulle.

En del af proceduren på bostedet Blåkærgård er, at pædagogerne løbende noterer, hvordan beboernes tilstand er.

Det gælder også for KH om hvem, der tilsyneladende ikke har været noteret noget alarmerende den tirsdag morgen, Judy Meiniche Simonsen forlod bostedet sammen med ham.

- Vurderingen af en beboers tilstand er en menneskelig ting, og man ser med de øjne, der ser. Der er intet i notaterne om KHs opførsel og døgnrytme, der peger på, at der var en risiko ved KH, men det skal vi naturligvis analysere nu, siger Charlotte Josefsen.

Institutionen er kommet i mediernes søgelys efter mordet ved ishuset nær den naturskønne Hald Sø på Judy Meiniche Simonsen i onsdags.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 11

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Verdens største bog
Sted
Aalborg Bibliotekerne
Dato
16-05-2012
Læs mere