Tema
- Thorning kalder ringløsning en sejr, 22-02-2012, 13:50
- Det siger erhvervslivet om betalingsringen, 22-02-2012, 13:28
- Lidt billigere billetter - nul effekt på køer, 22-02-2012, 13:27
- Engell: Vestegnsborgmestre gjorde udslaget, 22-02-2012, 13:16
- Sådan kan billetpriserne falde, 22-02-2012, 12:47
- Enhedslisten: Kæmpe svigt af regeringen, 22-02-2012, 12:22
- Rejsende kan spare fem kroner pr. billet, 22-02-2012, 12:19
Vis/skjul flere...
Venstre giver ikke meget for regeringens plan om at bruge en milliard på at forbedre den kollektive trafik.
En milliard til forbedringer af den kollektive trafik vil ikke rykke markant på noget.
Sådan lyder det fra Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen.
Han glæder sig over, at regeringen har droppet betalingsringen, men giver ikke meget for planen om billigere kollektiv trafik, som regeringen onsdag har løftet sløret for.
- Det tankevækkende er jo, at det ikke er meget mere end en måned siden, regeringen satte priserne på tog og busbilletter op, og nu finder man øjensynligt nogle penge til at sætte priserne lidt ned igen. Lidt op lidt ned det er næsten lige langt, siger han.
Regeringens nye plan indebærer, at en halv milliard kroner skal gå til investeringer i kollektiv trafik, mens yderligere en halv milliard kroner skal gå til takstnedsættelser på billetterne.
Partiformanden kalder regeringens milliard for "et figenblad, som regeringen har fundet frem".
- Hvis man spørger pendlerne og dem, der har forstand på det her, er det ikke en marginalprisnedsættelse, der betyder noget for folks valg af kollektiv trafik, siger han og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om kvalitet i den kollektive trafik. Er den beregnelig, kører den til tiden - det synes jeg hellere, man skal koncentrere sig om end en symbolsk prisnedsættelse.
Men der er ingen grund til, at Lars Løkke Rasmussen løfter pegefinger, når det kommer til den kollektive trafik, mener socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.
- Løkke lever på en anden planet, hvis han tror, at folk ikke kan huske, at priserne steg år efter år efter år under VK-regeringen, siger han.
- De borgerlige har intet at være stolte af, når det gælder den kollektive trafik, understreger han.
Samtidig henviser han til tal fra Transportministeriet, der viser, at priserne på den kollektive transport i hovedstaden gennemsnitligt steg med 54 procent, mens forbrugspriserne steg med 23 procent, da VK havde regeringsmagten fra 2001 til 2011.
/ritzau/
-
Print artikel
22. feb 2012 kl. 16:05
erik holmberg
Læs/besvar
Ha ha folk havde vel ikke forventet billigere transport ? prøv at se vore politikere i øjne når de står og lover sådanne ting ! det er jo ikke fordi de har fået en flue i øjet at de flakker og løber i vand vel ?? Man skal bare love nogle imponerende ting lade tiden gå sin gang og beklage bagefter så er job og en skyhøj pension sikret og skulle de blive fyret så er pensionen så høj at de gå grinende derfra
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
9