TRAFIK: 22,5 millioner fra aktiesalg afsat til buskorridor
AALBORG: Med budgettet færdigforhandlet er halvdelen af pengene til første etape af en buskorridor - en vejbane forbeholdt busser - mellem midtbyen og Aalborg Øst nu fundet.
Ifølge forliget vil byrådet tage 22,5 millioner kroner af Elsampengene til strækningen fra Sohngaardsholmsvej til Busvejen i Aalborg Øst.
I forvejen har Nordjyllands Trafikselskab bevilget 7,5 millioner kroner til busbanen.
Projekt til 60 millioner
Første etape er budgetteret til at ville koste cirka 60 millioner kroner. Trafikstyrelsen er søgt om at dække restbeløbet på 30 millioner kroner, og ifølge rådmand for Sundhed og Bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup-Larsen (S) vil ansøgningen blive behandlet midt i november.
- Og vi har forventninger om et positivt svar, tilføjer rådmanden, der ser en kommende busbane som et stort fremskridt for den kollektive trafik, der i så fald kan komme hurtigere og mere præcist frem på strækningen, end det er tilfældet i dag, hvor busserne ofte sidder fast i trafikken som følge af, at der dagligt kører 13.000 biler på strækningen.
Isoleret fra den øvrige trafik
Med busbanen - også kaldet trace, hvilket er udtryk for, at der er tale om et anlæg isoleret fra den øvrige trafik, får busserne asfalten for sig selv.
På længere sigt vil det forhold give mulighed for en letbane på strækningen.
Fordi der er tale om en træk på Elsampengene, der stammer fra salget af kommunens aktier i det jysk-fynske kraftværksselskab i sin tid, skal der afleveres 33 millioner kroner til staten.
Afgift på aktiepenge
Det er en følge af, at der i forbindelse med, at en række kommuner høstede store gevinster på aktiesalget, blev lavet en lov, hvorefter der skal betales en afgift på 40 eller 60 procent til staten alt efter, hvad pengene bruges til.
Ved gældsafvikling kan kommunerne slippe med 40 procent, mens afgiften ved anlæg eller drift er 60 procent.
2. etape - fra midtbyen til Sohngaardsholmsvej bliver ifølge rådmanden Thomas Kastrup-Larsen langt billigere, fordi man der kan ?genbruge? den eksisterende vej?, og fordi der ikke skal bygges tunneler.
Busbanen vil, hvis Trafikstyrelsen bevilger pengene, kunne tages i brug i 2012.
-
Print artikel
03. okt 2010 kl. 15:21
Hans Peter
Læs/besvar
Fuldstændigt VANVITTIGT
De penge havde gjort mere gavn på at reparere de vinterskadede veje vi kører og bumler på.
Den mand (Thomas Kastrup-Larsen) er farlig for vores by. Fortsætter han på den måde, så bliver der kun tre måder at transportere sig på:
1) en cykel
2) en bus drevet af selvdøde dyr
3) gå
Læs/besvar
03. okt 2010 kl. 16:14
Chr. Winther
Læs/besvar
Ja Thomas har det godt, han får da bare nogle flere skattekroner, som så skal spares på de ældre, vor er vores borgmester
Læs/besvar
03. okt 2010 kl. 18:36
fink
Læs/besvar
Busbanen er et genialt tiltag og en nødvendig investering i et mere effektivt og bæredygtigt kollektivt transportsystem der kan konkurere med privatbilismen. Og hvad angår de tre muligheder du nævner Predbjørn, så har du sikkert godt af at gå eller cykle lidt;-)
Læs/besvar
04. okt 2010 kl. 11:25
Michael Madsen
Læs/besvar
Gå eller cykle? Kunne de som bruger bussen ikke også det?
Bortset fra det, så husk også lige på den afgift kommunen skal betale til Staten på 33 millioner kroner, fordi de vælger at bruge Elsampengene til busvej...Hvor genialt er det, når de kunne slippe væsentligt billigere i afgift ved at bruge pengene til at nedbringe kommunal gæld?....Men Thomas Kastrup vil åbenbart støtte regeringens slunkne kasse mest muligt - med borgernes penge naturligvis...
Læs/besvar
04. okt 2010 kl. 12:22
Hans Peter
Læs/besvar
En skandale - intet mindre, men mon ikke avisen tager fat på ham. Aalborgredaktøren plejer ikke at lægge fingrene imellem når det er Borgmesteren der dummer sig
Læs/besvar
Se alle kommentarer
Visninger:
13