Nordjyske Coolshop knalder champagnen

Coolshop oplevede en omsætnings- og ordrefremgang på næsten en tredjedel i 2010, og tilskriver det nye lagersystem fra Apports System en stor del af æren for, at virksomheden trods boomet ikke har udvidet staben af medarbejdere. Foto: Ajs Nielsen
Coolshop oplevede en omsætnings- og ordrefremgang på næsten en tredjedel i 2010, og tilskriver det nye lagersystem fra Apports System en stor del af æren for, at virksomheden trods boomet ikke har udvidet staben af medarbejdere. Foto: Ajs Nielsen

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Lagerstyryng: Spilgiganten melder om fremgang på næsten 30 procent

NØRRESUNDBY: Eventyret for Danmarks og en af Europas største forhandlere af computer- og konsolspil er tilsyneladende langt fra forbi.

Coolshop med trecifret millionsætning melder nu om en forventet omsætnings- og ordrefremgang på næsten 30 procent i det Herrens år 2010.

Netvirksomheden Coolshop under moderselskabet Entertainment Trading ApS stormer frem, og i klimakteriet december fordoblede Coolshop antallet af daglige ekspeditioner fra 4.000 til 8.000 uden at ansætte så meget som en mere end de nuværende 26 på lønningslisten i Danmark - blandt dem ni på lagret.

For et år siden indførte Coolshop et nyt lagersystem leveret af østjyske Apport Systems. De gamle ordresedler på papir er nu skiftet ud med små håndterminaler, der fungerer som både computer og scanner, og ifølge leverandøren og Coolshop fjerner risikoen for, at pakker lander forkert til kunderne fra lagrets flere end 300.000 spil fordelt på 4.000 lagernumre.

Medarbejderen kan som udgangspunkt ikke komme videre, hvis han eller hun plukker og scanner en vare, der ikke stemmer overens med ordren. Samtidig fortæller håndterminalen straks, hvis en ordre indeholder en vare, der ikke er på lager.

- Dermed slipper vi for at gå forgæves på lageret, og medarbejderen kan i stedet gå videre til næste ordre på listen. Derudover beregner systemet den mest effektive plukrute på lageret, så vi på alle områder sparer tid, fremhæver den administrerende direktør for Coolshop, medstifter og medejer, Mike Nielsen.

Sidste år indviede Coolshop verdens første spilpakke-robot, der nu eksekverer 40 procent af ordrerne. Mike Nielsen peger på Apport Systems' evne til at integrere sig med spilpakke-robotten udviklet af den nordjyske ingeniør-virksomhed inventNord,

- Med systemet har vi øget antallet af ordrer, som håndteres af vores fuldautomatiske pakkerobot.

- Samtidig oplever vi gladere medarbejdere. Som da en ansat kørte sur i tidligere arbejdsgange, men vendte tilbage, noterer Mike Nielsen.

Mange gange prisbelønnede Coolshop vandt i 2010 den årlige store E-Handelspris foran konkurrenter som Lego, HTH køkkener og Star Tour, og medejer Jacob Risgaard varsler yderligere skridt frem mod erobringen af i første omgang Europa.

Den danske virksomhed og en engelsk samarbejdspartner ejer nu halvdelen af hinanden, og lancerer sig i øjeblikket sammen som Coolshop på det langt større engelske marked med dansken som detailhandler og englænderen i rollen som grossist.

I forvejen har ekspanderende Coolshop manifesteret sig som dominerende i Danmark og senest Sverige, og har et indledt et samarbejde med

- Nu åbner vi et kontor i Finland bemandet med en enkelt medarbejder, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, fortæller Jacob Risgaard.

- Målet er fortsat at blive størst i Europa.

En eventuel oversøisk satsning på kæmpemarkedet USA ville ifølge Jacob Risgaard kræve en yderst stærk samarbejdspartner, og er ikke en del af Coolshops strategi her og nu.

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 27

Aalborgnyt konkurrence NørresundbyNyt Promo

Mest læste

24 timerUgeMåned

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere