Et flertal af beboerne på Lille Tingbakke i Vodskov har nu sagt ja til den gennemgribende renoveringsplan, som blandt andet betyder, at fire af de nuværende blokke skal rives ned.
Det skete ved et beboermøde 30. januar, hvor repræsentanterne fra boligorganisationens bestyrelse og boligforeningen Viva også var til stede.
Ud over nedrivningen af de fire blokke, handler renoveringen, som kommer til at koste 88 mio. kroner, også om at skabe lys og tryghed i området, og derfor flytter man en række af de nuværende stier og udhuse.
Indvendigt forsynes lejlighederne med nyt gulv, nye badeværelser, nye og større køkkener, nye vinduer og åbne altaner. Og så er det også slut med etværelses lejligheder, for boligforeningen vil gerne tiltrække et andet klientel, så når renoveringen er 117 boliger reduceret til 62.
Arbejdet begynder i april 2013, og det hele skal stå færdigt i maj 2014.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
10