Natten til søndag skete der noget ganske sjældent på Læsø. En mand røg nemlig i detentionen.
Med knap 2000 indbyggere på Læsø er der visse sengepladser hos øens landbetjent, som sjældent bliver brugt.
Men det ændrede en 18-årig færøsk mand på natten til søndag.
Han var nemlig så fuld og umedgørlig under en privatfest i forsamlingshuset på Byrum Hovedgade, at man blev nødt til at ringe efter den lokale betjent, som tog færingen med på et sjældent visit i detentionen.
- Heldigvis bliver den sjældent brugt, men det var altså nødvendigt i det her tilfælde, så han kom til afrusning og blev lukket ud, da han kunne klare sig selv igen, fortæller vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi.
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
54