Frost dræber over 550 i Europa

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
  • 11. februar 2012 17:45
  • Af: RBO

Avisannonce

Annonce

Annonce

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Den sibiriske kulde, som i øjeblikket har sendt store dele af Europa i kummefryseren, har kostet 550 mennesker livet, mens tusindvis er indlagt på sygehuse med frostskader. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Især Rumænien og Ukraine er hårdt ramt. På en enkelt dag er otte mennesker omkommet i Rumænien, og dermed har 65 af landets indbyggere tabt kampen mod kulden.

I Ukraine er dødstallet mere en 131, efter den lange periode med ekstremt koldt vejr.

Rekordmeget sne

Samtidig oplever store dele af Europa langt større mængder sne end sædvanligt. I Italien er hæren sat ind i landets hovedstad, Rom, for at rydde vejene efter det kraftigste snefald i byen i 27 år.

Der er i alt faldet op mod 50 centimeter i byens historiske centrum.

De store snemængder er en dårligt nyt for turister i storbyen. Sneen har nemlig fået myndighederne til at lukke flere af byens største seværdigheder - deriblandt Colosseum. Myndighederne frygter, at gæsterne falder i det glatte vejr.

Lufthavn lukket

Podgoriga, Montenegro's hovedstad, er gået fuldstændig i stå, efter der er faldet mere end en halv meter sne. Det er den største mængde i 63 år, og lufthavnen er lukket, mens mange tog er aflyst.

Det kolde vejr, der er strømmet ned fra Arktis og fra Sibirien, har forvandlet Europa til en kæmpemæssig dybfryser.

Heller ikke herhjemme har vi været forskånet for den sibiriske kulde. Natten mellem den 4. og 5. februar måtte termometrene landet over synke væsentligt dybere end normalt.

Også koldt i Danmark

I Odense Lufthavn blev der således målt overvældende 23,1 frostgrader den nat. Det er den koldeste novemberdag i mere end 27 år.

Efter de voldsomme frostgrader i weekenden tyder det dog på, at Danmark kan se frem mod en uge med mildere temperaturer.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 5

Sektionsforsiden lige nu

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
E-avisen

Du skal være logget ind for at have adgang til e-avisen.

Dagens e-avis

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
20-05-2012
Læs mere