Sergio Ramos blev eneste målscorer, da Real Madrid slog Getafe med 1-0 og øgede presset på Barcelona.
Real Madrid fortsætter med at lægge maksimalt pres på Barcelona i toppen af den bedste spanske fodboldrække.
Lørdag vandt træner Jose Mourinhos mandskab en pligtsejr på 1-0 på udebane i lokalderbyet mod Getafe.
For en sjælden gangs skyld blev Sergio Ramos matchvinder for madrilenerne, da han headede gæsterne i front efter 20 minutter i forbindelse med et hjørnespark.
Selv om Real Madrid-stjernerne pressede på for punktere spændingen, så lykkedes det ikke for hverken Cristiano Ronaldo eller Karim Benzema at udnytte flere gode tilbud.
Heller ikke indskiftede Gonzalo Higuain formåede at banke bolden i kassen på et stort tilbud i slutfasen.
Sejren betyder, at Real Madrid har skabt et hul på hele 10 point til de nærmeste forfølgere, arvefjenderne fra Barcelona.
Barcelona kan senere lørdag hale en smule ind på Mourinhos tophold i hjemmekampen mod Real Sociedad.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
2