Barca hænger på i toppen efter kneben sejr

  • 05. februar 2012 00:11
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Messi scorede det afgørende mål i Barcelonas livsvigtige hjemmesejr over Real Sociedad og hænger på i toppen.

De forsvarende spanske mestre fra FC Barcelona nægter at opgive drømmen om endnu et spansk mesterskab og formåede lørdag med en snæver sejr på 2-1 over Real Sociedad at sørge for, at førerholdet fra Real Madrid fortsat kan nås.

Lionel Messi sendte den afgørende scoring i mål efter 71. minutters spil efter en flot stikling fra Dani Alves.

Kort tid efter argentinerens scoring formåede udeholdet dog at reducere og var i resten af kampen tættere på at udligne, end FC Barcelona var på at cementere sejren.

Allerede efter ni minutters spil satte Barcelonas unge offensivspiller Christian Tello ellers gang i det, der umiddelbart kunne ligne en walk over for Josep Guardiolas mandskab.

Men så let skulle det altså ikke gå. I store dele af anden halvleg præsterede Barcelona endda et godt stykke under den vanlige standart og lignede til slut mest af alt et hold, der bare ønskede, at kampen ville blive fløjtet af.

Flere nærgående forsøg fra Real Sociedads offensive kræfter blev dog afværget, og dermed er førerholdet fra Real Madrid fortsat inden for rækkevidde i kampen om mesterskabet.

Tidligere lørdag aften lagde hovedstadsklubben maksimalt pres på Barcelona i den bedste spanske fodboldrække, da Jose Mourinhos mandskab med en pligtsejr på 1-0 på udebane mod Getafe øgede føringen ned til Barcelona til 10 point.

For en sjælden gangs skyld blev Sergio Ramos matchvinder for madrilenerne, da han headede gæsterne i front efter 20 minutter i forbindelse med et hjørnespark.

Selv om Real Madrid-stjernerne pressede på for at punktere spændingen, så lykkedes det ikke for hverken Cristiano Ronaldo eller Karim Benzema at udnytte flere gode tilbud.

Med Barcelonas hjemmebanesejr har de nu syv point op til arvefjenderne fra Madrid.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 2

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
21-05-2012
Læs mere