Par nummer 7 cykler sig tilbage i front

  • 05. februar 2012 03:39
  • Af:

Avisannonce

Annonce

Annonce

Dansk cykelduo er tilbage i front efter sejr i jagt ved det københavnske seksdagesløb i Ballerup.

Forhåndsfavoritterne ved det københavnske seksdagesløb i Ballerup, par nummer 7 med Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, har overtaget føringen efter sejr i timelang jagt sent lørdag aften.

Par nummer 9 med Iljo Keisse og Marc Hester overtog ellers føringen, da de vandt lørdagens første jagt, og det så også længe ud til, at de ville forsvare føringen lørdag aften.

Men med godt otte minutter tilbage af det sene løb satte Michael Mørkøv et angreb ind.

9?erne lå på det tidspunkt langt nede i feltet, og inden de havde fået kæmpet sig frem til fronten, havde 7?erne taget en halv omgang.

Der blev kørt rigtig stærkt, men præcist tre minutter efter, Mørkøv havde igangsat angrebet, fik Alex Rasmussen afsluttet det. Dermed overtog par nummer 7 førstepladsen i klassementet.

- Det var helt perfekt. Michael så det helt rigtige øjeblik til at sætte angrebet ind til sidst, og derefter kom vi hurtigt rundt, forklarede Alex Rasmussen efter jagten.

- Så er det egentlig bare at forsvare det de kommende tre dage, sagde han.

Par nummer 7 fører med 10 point ned til Iljo Keisse og Marc Hester, mens tyskerne Robert Bartko og Leif Lampater er yderligere 25 point efter.

Årets udgave er nummer 50 af det københavnske seksdagesløb.

/ritzau/

Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Visninger: 4

Sektionsforsiden lige nu

Mest læste Sport

Seneste nyt

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<maj 2012>
mationtofr
30123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910

Næste Toparrangement

Hvidstengruppen
Sted
BioCity
Dato
20-05-2012
Læs mere