Tema
- Lars C: Underligt for mig, 08-04-2012, 11:39
- Tyske klø til rustne EM-helte, 07-04-2012, 16:31
- Avis: Lars Christiansen nægtede B-håndbold, 07-04-2012, 12:36
- Wilbeks EM-helte undgår tyske smæk, 06-04-2012, 18:36
- Wilbek sætter Christiansen af, 05-04-2012, 14:00
- Afbud fra René Toft Hansen til Wilbek, 03-04-2012, 16:03
- Wilbek: De 21 spillere gav sig selv, 08-03-2012, 14:42
Vis/skjul flere...
De danske håndboldherrer og EM-vindere placeres overraskende i femte seedningslag til OL-lodtrækningen.
De danske håndboldherrer er noget overraskende blevet placeret næsten i bund i den OL-seedning, der danner grundlag for lodtrækningen til puljespillet ved turneringen i London til sommer.
Trods EM-guld, VM-sølv og en placering som nummer et på den europæiske rangliste, er Danmark placeret i femte og næstsidste seedningslag.
Det chokerer Dansk Håndbold Forbund (DHF), som kræver en forklaring.
- Dette misforhold har da også fået DHF til at rette henvendelse til det internationale håndboldforbund, skriver DHF i en pressemeddelelse.
Der er lodtrækning til de to OL-puljer 2-3. juni.
De franske verdensmestre, som vandt VM-finalen over Danmark i Sverige for et år siden, er seedet helt i top.
Seedningen kan forekomme absurd set i forhold til de meritter, landstræner Ulrik Wilbek og håndboldherrerne har leveret det seneste år.
Blandt andre værtsnationen England, som ikke er en stor håndboldnation, er placeret et seedningslag over Danmark.
England kan desuden selv vælge pulje, når de øvrige hold er fordelt. Den fordel tilfalder værtsnationen.
Seedningen betyder, at Danmark kan havne i en OL-pulje bestående af de helt store håndboldnationer.
Den overraskende melding fra det internationale håndboldforbund (IHF) hænger sammen med, at Danmark har kvalificeret sig direkte med EM-triumfen.
Hvis de danske EM-helte i stedet var havnet i en OL-kvalifikation, kunne de være seedet væsentlig mere fordelagtigt.
/ritzau/
-
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Visninger:
8