KVÆLSTOFUDLEDNING: Torsdag 25.3. havde miljøcenter Nordjylland endnu engang held til at placere en historie om iltsvind i Limfjorden på forsiden af NORDJYSKE.

Iltsvindet skyldes ifølge miljøcenter Nordjylland i højt næringsindhold i kombination med den kolde vinter, og ganske forudsigeligt skyder miljøcenteret skylden på landbrugets kvælstofudledning.

Det er her på sin plads at anføre, at landbrugets kvælstofudledning og forbruget af handelsgødning er halveret siden midten af 80'erne og nu er på niveau med forbruget i starten af 60'erne. Måske skulle man begynde at undersøge om der kan være andre årsager til iltsvind. Måske skulle man lære at acceptere, at fjorden er under konstant forandring og påvirkning fra mange sider. Iltsvind vil optræde når de klimatiske betingelser er til stede. Det er de i en varm sommer uden vind, og nu har vi så lært at de også er det i en kold vinter uden lys. Iltsvind er ingen katastrofe.

Når der kommer lys og luft til fjorden igen, vil børsteormene vende tilbage, og fjorden finder balance. Det sker gang på gang ? ellers ville Miljøcentret jo ikke kunne komme med historien om fjordens død og iltsvind mere end én gang.

Miljøcenter Nordjylland udtrykker håb om, at de kommende vandplaner vil kunne forhindre fremtidigt iltsvind. Vandplanerne er udarbejdet af miljøcentret og kommer snart i offentlig høring. Gennemføres de i deres nuværende form vil det få katastrofale følger for hele Nordjylland. Landbruget vil blive stærkt indskrænket, 5100 arbejdspladser vil gå tabt og regionen mister 4,5 mia. i indtjening om året. Det er en høj pris at betale for at forsøge at løse et problem, der i bund og grund ikke er et problem, men blot et udtryk for naturens luner og årstidernes skiften. Det er også særdeles tvivlsomt om vandplanernes gennemførelse vil kunne reducere eller forhindre fremtidigt iltsvind. Vandplanerne fokuserer ensidigt på landbrugets kvælstofudledning, selvom det må være åbenlyst at fjordens tilstand afhænger af mange andre faktorer.

Endelig bør befolkningen huske på, at miljøcentret (og mange andre) er dybt afhængige af at kunne bringe historier om fjordens snarlige undergang. Herved sikrer de sig selv arbejde i form af planer og rapporter.

Ingen har større interesse i iltsvind end medarbejderne i Miljøcentret. Døde børsteorme sikrer dem arbejde. Derfor leder de med lys og lygte efter tegn på iltsvind, og arbejder hårdt for at undertrykke indre jubel når de konstaterer det. Sådan har det været i mange år, og selvom der er mange højtuddannede ansat i miljøcentret, har de aldrig kunnet åbne øjnene for andre forklaringer end landbrugets kvælstofudledning.

Måske er det på tide at se på den videnskabelige redelighed i miljøcentret og vurdere dets fremtidige relevans.