Landmænd i oprør mod miljøplan

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

kvælstof kvæler. Regeringens stramme mål og tidsfrister for landbrugets udledning af eksempelvis kvælstof vil kvæle dansk landbrug, mener den nye organisation Bæredygtigt Landbrug. Arkivfoto
kvælstof kvæler. Regeringens stramme mål og tidsfrister for landbrugets udledning af eksempelvis kvælstof vil kvæle dansk landbrug, mener den nye organisation Bæredygtigt Landbrug. Arkivfoto

Nystiftet protest- organisation får massiv opbakning - også fra nordjyske landmænd

NORDJYLLAND: Meget tyder på, at regeringen får store problemer med at komme igennem med sin store plan Grøn Vækst, der skal skabe et mere miljøvenligt landbrug. Landmændenes organisation Landbrug og Fødevarer har allerede sagt fra over for planen. Det har dog ikke standset regeringen, og derfor har en gruppe utilfredse landmænd nu taget sagen i egen hånd og dannet landsforeningen "Bæredygtigt landbrug" med det ene formål at få stoppet planen.

Landmændene strømmer ind i den nye forening. Det gælder også i Nordjylland, hvor den netop har holdt sit første stormøde for 300 landmænd.

- Der er helt klart en enorm frustration blandt landmændene over Grøn Vækst. Mange aner ikke, hvad der skal ske, og hvad planen får af konsekvenser for dem selv, siger Christian Castenskiold, landmand ved Holbæk og formand for den nye forening.

- Det kan godt være, at Landbrug og Fødevarer har sagt nej til planen. Men de har ikke gjort det højt nok. Planen er ganske enkelt en katastrofe, der vil lukke dansk landbrug. Derfor skal den stoppes, og det omgående, mener Christian Castenskiold.

Han er enig i det meste af den kritik, som Landbrug og Fødevarer har fremført mod planen.

- Men det dur jo ikke, hvis regeringen ikke lytter. Nu håber vi, at den nye forening kan trænge igennem med budskabet. Nogle har talt om at blokere Christiansborg Slotsplads med traktorer, men personligt foretrækker jeg en mere saglig argumentation, siger Christian Castenskiold.

Bæredygtigt Landbrug er stiftet af sjællandske landmænd og har indtil videre holdt stormøder for landmænd på Fyn og i Himmerland. Flere er på vej, men om turen også kommer til Vendsyssel og Thy, tør Christian Castenskiold ikke sige.

- Vi er en lille organisation, så vi har ikke kræfter til det hele. Lige i øjeblikket har vi rasende travlt med at registrere nye medlemmer. Men vreden blandt landmændene er til at tage og føle på, så behovet for at protestere er helt klart til stede, fastslår formanden.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Jura
Læs flere artikler om Jura her


Advokat Søren Nørgaard Sørensen og Advokat Birte Rasmussen
Har du et emne, du gerne vil have juristerne til at tage op, kan du sende en mail til erhverv@nordjyske.dk

Mest læste Erhverv

24 timerUgeMåned

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere