Tre måneders snedække har kvalt op til halvdelen af de nordjyske afgrøder

Den lange vinter har sluppet sit tag og der er forår i luften. Men tre måneder med sne over det nordjyske landskab har været dyr for landmændene. En stor del af de afgrøder, der blev sået i efteråret, er kvalt og markerne skal sås om.

Den ekstra omkostning kommer særdeles ubejligt i en tid, hvor landbruget i forvejen er økonomisk hårdt trængt.

Udvintring kaldes fænomenet, og hovedårsagen er sneskimmel og frost.

- Det har vi oplevet før, men det er nok 25 år siden, det har haft et omfang som i år. Det er meget alvorligt, fatslår planteavlskonsulent, afdelingsleder Poul Madsen, Agri Nord.

Der er store variationer fra egn til egn, men de fleste i Nordjylland vil opleve, at skulle så arealer om, vurderer han.

Landmand Henrik Steenberg, Kiddalsgaard i Gudumholm, er en af de hårdt ramte. Han havde de fleste af sine 150 hektar tilsået med hvede, men dér, hvor jorden nu skulle være dækket af fine grønne spirer, ligger store flader grå og nøgne.

- For første gang i de år, jeg har været landmand, har sneen ligget i tre måneder, og det har især hveden ikke kunnet klare. Utroligt store arealer er gået ud, fortæller han.

Han regner med, at mindst halvdelen af arealet skal helt sås om eller sås efter, hvor der er blevet for store bare pletter.

Og det er dyrt.

Henrik Steenberg beklager med et skævt smil, at han nu igen som landmand kommer til at beklage sig.

- Men det ér et problem. Det koster omkring 1000 kroner at så en hektar om, men et endnu større problem er det manglende udbytte i høst. Vårsæd giver slet ikke det samme som vintersæd.

Dét tab løber op i et to til tre tusinde kroner, forudser han.

Svært at bære

Og det er et tab, der er svært at bære lige nu, fastslår planteavlskonsulent Poul Madsen.

- Landmændene har ingen penge nu, og der er ingen udsigt til at prisen på deres produkter vils tige.

Vinterskaderne er nemlig et lokalt nordjysk fænomen. Syd for Randers faldt der ikke nær så meget sne.

Det betyder, at udnyttenedgangen ikke får nogen indvirkning på markedsprisen. Men det betyder på den positive side også, at såsæd ikke bliver nogen mangelvare. Henrik Steenberg forudser, at hans høstudbytte i år bliver under to tredjedele i forhold til dét, han kunne have forventet. Og det gør ekstra ondt i år, hvor kornpriserne i forvejen er så lave, at det giver tab overhovedet at drive jorden.

- Kornprisen er under det halve af dét, vi fik for tre år siden - hvor den dog var usædvanligt høj, erkender han.

- Men det er klart, at vi skulle have fuldt udbytte i år, for nogenlunde at holde balance i økonomien. Det får vi ikke, men vi får ekstra omkostninger.

Af kornafgrøderne har især hvedemarkerne haft svært ved at tåle vinteren. Rug og tildels vinterbyg har klaret sig bedre, og vinterraps har overvintret fint.

Kvægbruget ramt

Men også fodergræsmarkerne er hårdt ramt af sneskimmel og frost, påpeger Poul Madsen.

Henrik Steenberg tror, at kvægbrugerne er den gruppe, der er ramt allerhårdest.

De, der skal have køerne på græs hver dag eller henter frisk græs ind, får store problemer, og det kan de ikke betale sig fra. Græsset findes simpelthen ikke, siger han.