Statsgaranti til landbruget

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

STATSLIG GARANTI på lån kan være en god hjælp til landmænd, der vil investere. Arkivfoto: Kurt Bering
STATSLIG GARANTI på lån kan være en god hjælp til landmænd, der vil investere. Arkivfoto: Kurt Bering

Også landbrug kan opnå Vækstkaution

Nu kan også landmænd statsgaranti på lån.

Den statslige lånegaranti Vækstkaution har hidtil været forbeholdt andre erhverv, da EUs regler om statsstøtte indebærer særlige betingelser for landbrug.

Men nu har EU-Kommissionen accepteret, at de primære erhverv, herunder landbrug, fiskeri og akvakultur, også kan anvende ordningen. Samtidig er muligheden for at yde Vækstkaution til aktiver, der kan realkreditbelånes, kommet med i pakken, oplyser økonomikonsulent Niels Martin Vestergaard, Agri Nord.

Han forventer ikke, at landmændene vil stå i kø for at bruge ordningen.

- Det er i virkeligheden pengeinstitutterne, der afgør, om landmændene kan få glæde af den. Landmandens omkostninger ved at bruge ordningen bør kunne dækkes ind ved bedre vilkår på lån. Der er jo en mindre væsentlig mindre risiko for pengeinstitutterne, påpeger han.

Her kan det bruges

Niels Martin Vestergaard synes, det vil være ærgerligt, hvis ikke det sker.

- Når nogen har et godt projekt og gejsten til at gå i gang, bør det ikke det falde på grund af manglende mulighed for at finansiere det, siger han.

Vækstkaution hjælper med at skaffe finansiering hos penge- eller realkreditinstitutter til at udvikle forretningen eller etablere en ny virksomhed, og ordningen kan anvendes til finansiering af:

Køb af fast ejendom, herunder ejerskifte. Udgifter til køb af jord må ikke udgøre mere end 10 pct. af de samlede projektudgifter;

opførelse eller forbedring af fast ejendom;

udgifter til køb af driftsinventar, maskiner, it og udstyr;

køb af ydelser fra konsulenter, rådgivere m.v. i forbindelse med ovennævnte udgifter;

andre udgifter op til 550.000 kr.

Niels Martin Vestergaard forventer, at vækstkautionen kan være en god hjælp for landmænd, som står med et fornuftigt projekt:

- Hvis en landmand for eksempel investerer fire mio. kr. i malkerobotter, kan han få bevilget en kaution på tre mio. kr.

Det koster 60.000 kr. i stiftelsespræmie og en årlig kautionspræmie på 37.500 kr. udover omkostninger til selve lånet.

Det kan lyde dyrt. Men hvis Vækstkaution medfører, at renten på lånet bliver lavere, kan det godt være en god forretning, pointerer han.

Vækstkaution dækker pengeinstitut- og realkreditlån op til 10 mio. kr. Garantien dækker 75 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner, og løbetiden er fra tre til ti år.

Omkostningerne er en stiftelsespræmie på to pct. og en årlig kautionspræmie på 1,25 pct. af garantibeløbet.

Ordningen, der er en del af regeringens erhvervspakken fra september 2009, løber foreløbig til udgangen af 2010 og dækker en samlet lånesum på to mia. kr. og administreres af Vækstfonden.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Jura
Læs flere artikler om Jura her


Advokat Søren Nørgaard Sørensen og Advokat Birte Rasmussen
Har du et emne, du gerne vil have juristerne til at tage op, kan du sende en mail til erhverv@nordjyske.dk

Mest læste Erhverv

24 timerUgeMåned

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere