Dropper sit fuldtidsjob for debatforum på nettet

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Senest har Finando.dk indledt et samarbejde med Basisbank, oplyser Kim Østergaard.Foto: Torben Hansen
Senest har Finando.dk indledt et samarbejde med Basisbank, oplyser Kim Østergaard.Foto: Torben Hansen

Ung aalborgenser satser stort på Finando.dk, en privatøkonomisk hjemmeside på nettet

- Ja, jeg har jo ikke det samme at leve af som før.

Det erkender Kim Østergaard, der 1. marts droppede sit vellønnede fuldtidsjob som erhvervsrådgiver hos Spar Nord og i stedet satser 100 procent på www.finando.dk, et privatøkonomisk debatforum på nettet.

- Men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en succes, og under alle omstændigheder er det utrolig spændende at komme om på den anden side af bordet og samtidig arbejde med noget, man selv har skabt og brænder for.

- En umiddelbar fordel ved at satse fuldt ud på Finando er i øvrigt, at jeg nu ikke behøver sidde med det hver dag fra klokken 16 til midnat, siger Kim Østergaard, der har fået god feedback fra omgangskredsen efter sin beslutning om at droppe det faste arbejde.

Han oprettede Finando.dk i foråret 2009 sammen med Jacob Mogensen, der stadig er med i arbejdet sideløbende med sit eget projekt, internetportalen www.gratisting.dk.

De mente, at der manglede et sted på internettet, hvor almindelige danskere i anonym form kunne fortælle om deres økonomiske situation og efterlyse svar på deres problemer.

4500 indlæg

Efterhånden har omkring 800 registreret sig som brugere, og der ligger i øjeblikket flere end 4500 indlæg vedrørende næsten 900 forskellige emner på hjemmesiden, som kan læses af alle, men som kræver registrering, hvis man selv vil deltage.

Ikke mindst krakket i Løkken Sparekasse har givet trafik og indlæg på siden:

- Min partner har selv tabt penge på krakket, så vi mente, at det kunne være interessant at hjælpe nogle af de mange garantkunder, der var kommet i klemme, fortæller Kim Østergaard.

Ud over rådgiverjobbet i Spar Nord har han en baggrund som revisor, og dermed er det faglige grundlag i orden. Kim Østergaard er da også helt på det rene med, at der er en risiko forbundet med at begynde som selvstændig:

- I min tid som erhvervsrådgiver har jeg selvfølgelig oplevet virksomheder, som det gik galt for, men også mange, der er blevet en succes. Det bliver Finando også, selv om det selvfølgelig kræver hårdt benarbejde at drive et debatforum, hvor indtægterne kommer fra annoncer på hjemmesiden.

Samarbejde med Børsen og If

- Derfor er det sådan noget som markedsføring, der skal bære økonomien. Vi har samarbejdet med store virksomheder som Børsen og If Skadeforsikring, og vi har senest indgået en aftale med Basisbank, hvilket giver et løft til vores indhold med artikler om låneforhold, pension og investering, forklarer Kim Østergaard.

Han og Jacob Mogensen håber at kunne tiltrække flere samarbejdspartnere, og det vil naturligvis være lettere, jo flere brugere der er på siden:

- Men det er lidt som med hønen og æggene. Der kommer først mange brugere, når der er mange indlæg, og der kommer først mange indlæg, når der er mange brugere. Derfor planlægger vi en større kampagne, der skal gøre opmærksom på de muligheder, der er på siden, oplyser Kim Østergaard.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Jura
Læs flere artikler om Jura her


Advokat Søren Nørgaard Sørensen og Advokat Birte Rasmussen
Har du et emne, du gerne vil have juristerne til at tage op, kan du sende en mail til erhverv@nordjyske.dk

Mest læste Erhverv

24 timerUgeMåned

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Aalborg i Rødt
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
02-09-2010
Læs mere