.
.
.
.
Uvelkommen gæst. Kålmøl lægger deres æg på kålblade, som larverne så æder. Nu vil forskere narre møllene til at lægge deres æg på tobaks- eller kartoffelplanter, hvis blade larverne ikke kan spise.

Forskere narrer kålsnyltere med kartofler og tobak

.

Fremover kan kålavlere måske undgå ødelæggende insektangreb ved at plante tobak eller kartofler i kålmarkerne

E-mail Print
.
Det er surt at være kåldyrker, når kålmøllet gør sin entré og æder løs af høsten.
Men nu har danske forskere fundet en måde at snyde den grådige snylter på, så den lægger sine æg på andre planter, hvor afkommet ikke kan overleve.
- Vi har opdaget, hvordan det er muligt at narre det drægtige hunkålmøl til at lægge sine æg på tobaksplanter, fortæller Morten Emil Møldrup, cand.scient. i biologi og bioteknologi ved Københavns Universitet.
- Vi har fået tobaksplanten til at producere et stof, som kålmøllene bliver tiltrukket af. Men da larverne ikke kan leve af tobaksblade, vil de hurtigt dø af sult, og imens kan man dyrke sine kålplanter i fred, siger han.
Morten Emil Møldrup og hans kolleger på Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) har beskæftiget sig indgående med de forsvarsstoffer, som kålplanten producerer - kaldet glucosinolater.
De er generelt giftige for kålens skadevoldere, så de holder sig væk - på nær ganske få arter som kålmøllet. Hunnen opfatter "forsvarsduften" som signal om, at den trygt kan lægge sine æg her.
Ved hjælp af bioteknologi er det lykkedes Morten Emil Møldrup at flytte de gener, der styrer produktionen af kålens forsvarsstoffer, over i tobak. Han og kolleger er nu i færd med at fremstille kartoffelplanter, der selv producerer glucosinolater.
Det kan blive en gevinst også for naturen.
- Målet er, at man slipper for kålmøl ved at plante kartofler sammen med kål. Derved er der mange penge at spare, samtidig med at avlerne slipper for at bruge de store mængder sprøjtegifte, som er gængs praksis i dag, siger han.
Morten Emil Møldrup fremlægger resultaterne i et ph.d.-forsvar på fredag. Han vil nødig vurdere, hvornår metoden kan bruges i praksis, for den skal først gennem store kontrollerede forsøg.
- Mit job som forsker har været at finde ud af, om det er muligt og hvordan. Så håber jeg, at der er biotekvirksomheder, som vil tage de næste skridt og gøre det kommercielt, siger han.
/ritzau/
.
Se alle aktuelle historier fra Mariagerfjord
Tip os Skriv kommentar
.
    .
    NYT!Du kan nu kommentere alene ved at indtaste navn og email-adresse

    Skriv din kommentar

     

    Du er logget ind som:

     

    Rediger profil
     
    Kommentér
     

    Har du allerede et NORDJYSKE login?

    Log ind her

    Hvis du ikke er
    logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.

    Skriv din kommentar

     
     
    Kommentér
     
     
    .

    Ban Bruger


    Brugernavn:


    Start dato:
    Slut dato:

    Hvorfor:


      

    Anmeld kommentar


    Hvorfor:


      

    Tak for din kommentar!

    @

    Når du klikker 'Ok', sender vi en e-mail til den indtastede e-mail-adresse med et link, du skal klikke på.

    Når du har klikket på linket i mailen, bliver din kommentar synlig her på siden.

     
    Ok

    Din kommentar er nu synlig

    Tak for dit bidrag til debatten!

     
    Luk

    Du skal udfylde alle felter

    Husk at skrive navn og en gyldig e-mail adresse

     
    Ok
    .
    Erhverv
    relaterede artikler
    .
    .
    mest læste - Erhverv
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .