Ville tvinge sin ekskone til sex

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Arkivfoto.
Arkivfoto.

En midaldrende mand skal halvandet år i fængsel for flere tilfælde af voldtægtsforsøg mod sin fraseparerede kone.

En midaldrende mand blev tirsdag i Retten i Hjørring idømt halvandet års fængsel for flere tilfælde af voldtægtsforsøg mod sin fraseparerede kone.

Derimod blev manden frikendt for fuldbyrdet voldtægt.

Han nægtede sig skyldig i både voldtægt, voldtægtsforsøg og to tilfælde af ulovlig tvang.

Selv om parret juridisk set var separerede, boede de stadig sammen på en landejendom, da voldtægtsforsøgene fandt sted.

Hun ejer gården og havde bedt ham flytte. Men det ignorerede han.

Han ignorerede også mødeindkaldelser fra statsforvaltningen og dommen i separationssagen.

- Han smed bare papirerne i brændefyret, forklarede kvinden.

Sidste sommer lejede kvinden selv en lejlighed for at komme væk. Hun blev alligevel boende, fordi parrets to store børn var kede af at flytte.

Hun så det som omsorgssvigt at lade dem bo hos faderen, forklarede hun i retten.

Parret har været gift i 19 år, men ægteskabet var belastet af hans umådeholdne drikkeri.

- Alkohol styrede hans liv, forklarede hun i retten.

Ved flere lejligheder lovede han at gå i behandling. Han var på antabus sidste vinter, men stoppede selv behandlingen, fordi han mente, han nu godt kunne styre sit forbrug.

Hun var fortvivlet over situationen i hjemmet. Den gik hårdt ud over børnene.

I februar gik det helt galt. Han blev voldelig og truende under forsøg på at opnå samleje, som hun modsatte sig.

Hun slog fra sig. Dommerne fik forevist fotos af de blå mærker, rifter og buler, som de begge pådrog sig under de voldelige sammenstød.

Som regel lykkedes det hende at slippe væk, men i et tilfælde fulgte hun under trusler med ind i soveværelset.

I retten huskede kvinden ikke præcis, hvad der skete den aften, og retten fandt det ikke bevist, at manden havde haft forsæt til at tiltvinge sig samleje.

Efter flere dage i træk at have været udsat for voldtægtsforsøg stak hun af.

Han startede traktoren og kørte efter hende.

Det lykkedes hende at slippe fra ham, hvorefter hun gik til sin læge og dernæst til politistationen for at anmelde ham. Han blev anholdt samme dag - stærkt beruset, kørende på traktoren.

Den dømte har været varetægtsfængslet siden slutningen af februar.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.
Se den nye side med Musikalske hjerter

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere