Nonfirmation: Borgerlige konfirmationer bliver mere og mere populære. De unge vil ikke længere bare have gaver. De vil bestemme, om det er i troen på Gud eller mangel på samme, de skal fejres. Og så bliver Vorherre ofte ladt alene i skolegården

AALBORG: Solen skinner over Gammel Torv i Aalborg. Sune Enevoldsen ser ud af vinduet inde fra rådhuset. Om lidt skal han holde tale. Året er 2003. Året før blev Sune Enevoldsen selv nonfirmeret. Nu skal han fortælle de nye nonfirmander om sine oplevelser. Om at gå i en anden retning.

- Det er en skelsættende oplevelse i jeres liv, så selvfølgelig skal det markeres, mumler Sune Enevoldsen.

Han reciterer linjer fra talen. Hans egen nonfirmation var en stor oplevelse. Han sagde ikke nej til Gud, han sagde bare ikke ja. De fleste, der ikke bliver konfirmeret, bliver hjemme og holder enten en fest eller benægter dagen totalt. Men Sune Enevoldsen valgte at tage til et arrangement, som ungdomsorganisationen DUI-Leg og Virke havde arrangeret.

Ungdomsfest/nonfirmation hed det. Uden det arrangement havde dagen været en flad fornemmelse, synes han.

Kedelig kirkelig konfirmation

Der findes ikke noget præcist tal over, hvor mange der lader sig nonfirmere i Danmark. Langt størstedelen af dem, der vælger kirken fra, holder nemlig en privat fest.

Men flere organisationer oplever en aktiv interesse for at blive borgerligt konfirmeret. Hos DUI-Leg og Virke har man i mange år ikke haft så mange nonfirmander som nu (der er mellem 60 og 70 på landsplan), og Humanistisk Samfund har startet weekendkurser op for unge, der ikke vil konfirmeres.

At der ikke er flere unge, der gør noget ceremonielt ud af nonfirmationen, skyldes, ifølge cand.theol. Marie Vejrup Nielsen, besværet ved at gøre "noget andet".

- De, der bliver nonfirmeret ceremonielt, træffer en meget aktiv beslutning, der kræver en stor indsats. Det er nemmere bare at sidde derhjemme og ikke skulle opsøge tilbuddene, siger hun.

Den intetsigende Gud

De seneste statistikker om konfirmanders tro viser, at én ud af fem af dem, der bliver kirkeligt konfirmeret, tror på Jesu død og opstandelse. Resten tror mere eller mindre på den kristne tydning af livet, mens en tredjedel af årgangen slet ikke tror på en kristen skaber. Det begynder man at kunne se på antallet af unge, der lader sig nonfirmere, forklarer Søren Østergaard, der er leder ved Center for ungdomsstudier og religionspædagog.

- Unge mennesker er blevet mere selvbevidste. De vil skabe deres egen selvbiografi hele tiden. Og så nytter der ikke noget, at man er blevet konfirmeret, hvis man taler imod tro og religion. Plus at konfirmationsforberedelserne er dødkedelige for mange unge, siger Søren Østergaard:

- Det, der står på dagsordenen for teenagere, er venner og identitet. De er ikke interesserede i Gud. Men de tager stilling til, at Gud ikke er et vigtigt emne. Troen rammer dem faktisk først, når de bliver ældre og får børn.

I en spejderhytte på Fyn er der vigtigere ting at tale om end skaberen. Her afholdes et af to weekendkurser arrangeret af Humanistisk Samfund. De 12 unge, der er her, har valgt religionen fra.

I år 2010 er tro ikke et vigtigt emne. Man vil meget hellere tale om demokrati og menneskerettigheder. Den ene af de unge er 13-årige Katinka Friis. Hun havde egentlig overvejet konfirmationen, fordi det kunne være hyggeligt at gå til forberedelserne med veninderne. Men hun føler sig som ateist og får mere ud af at diskutere menneskerettigheder, racisme og fattigdom end Jesus, Noah eller Moses.

I fællesskab har gruppen i spejderhytten fundet frem til, at "retten til kærlighed og omsorg" er den vigtigste menneskerettighed. Det har de fremlagt for kursuslederne.

- Alt det, vi beskæftiger os med, er interessant. Her er mennesker vigtigere end guder, siger Katinka.

Herren er uinteressant

70 procent af en ungdomsårgang vælger at blive konfirmeret.

Altså troppe op i kirken og bekræfte, at deres forældre gjorde det rigtige, da de fik præsten til at døbe dem.

Hovedparten af konfirmanderne er piger. Konfirmationen er nemlig blevet markant mere kønsopdelt, fortæller Søren Østergaard.

- Piger kan godt leve med tvivlen, om Gud findes eller ej. Det er drengene derimod begyndt at tage afstand fra. Det er et ja/nej-spørgsmål. Findes Gud eller ej? siger han:

- Drengene tager stilling til, at ikke Gud er et vigtigt emne. De gider ikke beskæftige sig med himmel og helvede. Hellere med krop, venner og fremtidsplaner.

Mere fokus på emnet

Men tankerne om at sige nej til Gud opstår ikke af ingenting. Markedsføringen af nonfirmationerne tæller også med.

Tilbuddene er nemlig blevet langt mere synlige, fordi der fra de ateistiske organisationer er kommet en markant og aktiv kampagne imod konfirmationer, fortæller cand.theol. Marie Vejrup Nielsen.

- Vi ser en oprustning hos humanister og ateister i disse år. De er blevet bedre til at vise et alternativ til den kirkelige konfirmation, siger hun.

Det kan de skrive under på i Ateistisk Selskab. Om få uger sender de en pjece ud til landets skoler.

- Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man sagtens kan fungere uden at blive konfirmeret. I Danmark har vi trosfrihed. Det betyder, at vi også har ret til ikke at tro på noget, siger formand Jesper Vind.

Et skelsættende øjeblik

Tilbage i 2003 på Gammel Torv i Aalborg er Sune Enevoldsen færdig med talen. Det gik godt.

Han fortalte, hvordan han med nonfirmationen havde lagt barndommen bag sig: Han begyndte at få karakterer i skolen. Han begyndte at opleve sit teenagerliv folde sig ud.

Da han skal reflektere over sin nonfirmation her i år 2010, er han meget glad for sit valg. Det gav noget helt andet at høre på en jævnaldrende end på en præst.

- Vi har ikke brug for kirkelige ord. Vi har brug for at høre, at der er andre, der har det som os. Jeg fik meget ud af at have taget en selvstændig beslutning på det tidspunkt. Det er jo stort set den første, man foretager i sit liv, vil jeg tro. At takke ja eller nej er en skelsættende oplevelse, fordi du bliver mere voksen af begge dele, synes jeg. I hvert fald hvis du træffer et valg og ikke bare gør, hvad du får at vide hjemmefra.