- Sig til pigerne, at de godt kan

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Lisbeth Fajstrup har kun få kvindelige kolleger inden for matematik. Men hun trives med fagets udfordringer. Foto: Michael Bygballe
Lisbeth Fajstrup har kun få kvindelige kolleger inden for matematik. Men hun trives med fagets udfordringer. Foto: Michael Bygballe

MATEMATIKER: Den skæve vej bliver brolagt tidligt

AALBORG: Porten står åben på vid gab. Alligevel vælger meget få kvinder at gå gennem den - og en del af dem, der alligevel gør, vælger hurtigt at vende om.

Danskere af hunkøn fylder ikke meget på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Med enkelte undtagelser fylder studerende med ulige personnummer langt de fleste pladser på ingeniør- og naturvidenskabelige studier.

- Derved går vi glip af det halve af intelligensreserven, for der er ingen genetisk forskel på piger og drenge. Samtidig mangler vi uddannede folk i mange af de fag. I andre lande, blandt andet i Sydeuropa, udgør kvinderne omkring det halve af matematikerne, siger lektor Lisbeth Fajstrup, Aalborg Universitet.

Som matematiker lever hun selv i et miljø, hvor mændene udgør det store flertal. Men ikke i et miljø domineret af nørder forstået som socialt inkompetente personer:

- Her er en masse venlige og omgængelige mennesker. Samtidig er det meget positivt at være et sted, hvor man har lov at være dygtig og passe sit arbejde, mens det ikke er nødvendigt at blæse sig op med varm luft.

Mange kvinder vælger teknik og naturvidenskab fra, allerede inden de forlader folkeskolen. De søger det almene gymnasium frem for teknisk gymnasium, som er langt mere rettet mod ingeniørfaget og andet tekniske uddannelser.

Derfor eksisterer de nemme løsninger ikke, hvis ønsket er flere kvinder med dybdegående teknisk indsigt. For prægningen begynder tidligt:

- Et godt eksempel er de nye Wii-spil. Der findes to slags spil; nogen til drenge og nogen til piger. Dem til piger er endda pakket ind i lyserøde æsker - og så skal man som dreng godt nok være stædig for at vælge dem, siger Lisbeth Fajstrup.

Hun optræder i bogen "Lykkelig i Nørdland", hvor journalisten og bloggeren Dorte Toft forsøger at påvirke den særlige danske mentalitet, der gør arbejdsmarkedet til et af de mest kønsopdelte i vores del af verden. På trods af alle gode hensigter om ligestilling.

Far ved ikke altid bedst

En væsentlig del af den skæve vej bliver brolagt allerede i barndommen. Undersøgelser viser, at børn oftest overvurderer deres fædres intelligens, mens de undervurderer mødrenes. Og tendensen bider sig fast, for voksne kvinder undervurderer oftest deres egen intelligens, mens mænd overvurderer deres.

Piger bliver bildt ind, at det kan de ikke finde ud af matematik og anden naturvidenskabelige fag:

- Men det gælder jo også den anden vej. Hvis de får at vide, at de godt kan - ja så kan de også godt, siger Lisbeth Fajstrup.

"Lykkelig i Nørdland" er i høj grad stilet til forældre, for deres påvirkning betyder meget for børnenes valg af uddannelse:

- Hvis en pige kommer hjem og ikke kan finde ud af matematikken, så vil mange forældre sige, at det gør heller ikke noget. Jeg kender mange ellers veluddannede kvinder, der nærmest gør en dyd ud af ikke at kunne finde ud af det, siger Lisbeth Fajstrup.

Men det har konsekvenser, hvis man vælger viden om naturvidenskab og matematik fra, understreger hun:

- For eksempel har mange utrolig vanskeligt ved at skelne tingene, når det gælder ernæringsbudskaber. De tror måske ligeså meget på en rørende beretning om naboens hund som en dokumenteret videnskabelig undersøgelse.

- Naturligvis skal man have mistro til undersøgelser, men mistro bygger bedst på viden. Ellers går det som med historierne om MFR-vaccine eller den helt groteske historie fra Sydafrika: Tusindvis af mennesker er døde, fordi de var lette ofre på en løgn om, at HIV kan kureres med C-vitamin og de derfor ikke behøvede passe på.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Sektionsforsiden lige nu

Seneste nyt

24NORDJYSKE Web-TV - Seneste nyt
Nordjyderne på Facebook
ANR - radio med puls

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere