Bred enighed i byrådet om at ændre praksis, så den bliver mere lempelig over for landbruget
Tonen mellem Socialdemokraterne og Venstre var sjældent fordragelig, da byrådet på sit møde torsdag aften drøftede den ellers så politisk sprængfarlige kombination ømtålelig fjord og udvidelsesivrige landmænd.
Formand for teknisk udvalg, Socialdemokraten Preben Christensen (S) havde i hvert fald lutter lovord til Venstremanden Søren Schnacks forslag om at ændre Mariagerfjord Kommunes måde at administrere på, så den bliver mere lempelig over for landmændene.
Søren Schnack henholdt sig til et læserbrev, bragt i NORDJYSKE. I læserbrevet præciserer vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp, at Mariagerfjord Kommune skal følge husdyrgodkendelsesloven, da den i de fleste tilfælde er tilstrækkelig til at overholde EUs krav.
- Jeg vil godt kvittere for punktet, sagde Preben Christensen henvendt til Schnack.
- Vi har taget de her snakke gennem flere år, men nu har vi altså en skrivelse, underskrevet af ministeriet, og den er vi nødt til at rette os efter, konstaterede Preben Christensen.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.