Dødsfald

Relaterede billeder

  • 03. april 2010 04:00

Avisannonce

Annonce

Annonce

Vibe Tybo
Vibe Tybo

?Vibe Winther Lind Tybo, Færøgade 19,1 th. Aalborg, 24 år.

Vibe, der var en glad pige og i besiddelse af et positivt lyst sind, var født i Aabybro, hvor hun gik på Aabybro Friskole. Som 14-årig fik hun konstateret en hjernesvulst og opereret og fik senere stråle- og kemobehandlinger. Vibe havde senere et ophold på efterskole i Hals og Mariager foruden en tid på Vittrup Efterskole, og med sit sociale, kærlige, omsorgsfulde væsen og retfærdighedssans, fik Vibe mange venner, hvor hun færdedes.

Helt fra Vibe var en lille pige, var hun meget optaget af heste, og som treårig fik hun hesten Tøsen og nogle år senere Zabcon, som hun i lige så høj grad blev knyttet til og nød samværet med. Vibe gik på forskellige rideskoler, men red oftest sammen med veninder og med en kusine På kurser i den blide træningsmetode Horsemanship kom Vibes forståelse for heste og evner som ?hestehvisker? tydeligt til udtryk. Hun var altid parat til at dele sin forståelse for heste med andre. Ligesom hun altid var hjælpsom og imødekommende overfor alle.

I flere år har Vibe beskæftiget sig med at male. Det var en stor glæde for hende.

Som nittenårig måtte Vibe gennem nok en operation og efterfølgende behandlinger, men med sin styrke og sejhed og glæde over livet, kom hun igen videre.

Med sin alvorlige sygdom som baggrund evnede Vibe klart at se, hvad der virkelig var vedkommende og betød noget i tilværelsen, og hun formåede at leve meget intenst i nuet Ofte var Vibe mere optaget af andres ve og vel end at beskæftige sig med sine egne store udfordringer. Hun var i det hele taget i besiddelse af en moden forståelse og kærlig tolerance overfor sine medmennesker, som hun altid så det bedste i og troede på.

For fem år siden flyttede Vibe i en lejlighed i Aalborg. Hun fik mange venner og kontakter, som hun kommunikerede med på Facebook og YouTube. Og for to og et halvt år siden blev Vibe kæreste med Jørgen, som hun siden holdt sammen med og fik mange glæder sammen med.

Hele tiden har Vibe med sin humor og glimt i øjet været i stand til at bevare håbet, som hun heller ikke opgav, da hun i efteråret var på Rigshospitalet i fem uger for at få strålebehandlinger. Alligevel blev hun dårligere efter nytår, hvor træthed og flere indlæggelser har præget hendes tilværelse.

Vibe efterlader sin kæreste, Jørgen, sine forældre og bonusforældre, tre søskende, samt morforældre.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Seneste nærnyt

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere