Søg gratis på nordjyskelejligheder.dk

Søg gratis på nordjyskelejligheder.dk

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.

AF: Kirsten Pilgaard kirsten.pilgaard@nordjyske.dk
opdateret 11. maj 2012 23:57

.

- Det skal være den rigtige hjælp

.

LÆGER Lægekonsulent mener, at smerter kan være socialt og psykisk betinget

E-mail Print
.
NORDJYLLAND: - Opgaven er at hjælpe den enkelte syge borger ud fra de rigtige forudsætninger. Det mener chef for lægekonsulenter, Jens Tølbøll Mortensen, der er chef på socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus. Lægekonsulenter vejleder kommuner, når der er tale om syge borgere, som kommunerne har pligt til at hjælpe ud på arbejdsmarkedet igen. Eller at hjælpe til en førtidspension. Det kan også for den syge borger ende med kontanthjælp, hvis altså kommunen ikke mener, at borgeren er syg nok. Eller syg i det hele taget. - Når vi har en udokumenteret diagnose, må vi pege på, der kan være andre forklaringer til patientens smerter, mener Jens Tølbøll Mortensen. Lægekonsulenterne er ansat af kommunerne til at vurdere syge borgeres journaler og ansat til at give en samlet vurdering i sygesager. - Jeg mener, at vi med udokumenterede diagnoser skal påpege, at der ikke er dokumentation for diagnosen. Så kan man i kommunen finde ud af, om patientens smerter har sin forklaring i andre årsager. - Man skal tage patienten alvorligt og netop prøve at finde ud af, hvad der er galt for at kunne hjælpe, mener Jens Tølbøll Mortensen. - Når vi ikke umiddelbart kan se en sygdom, skriver vi det. Det kan jo være, at det ikke bare er smerter, man skal hjælpes med, men også andre ting i livet, mener Jens Tølbøll Mortensen og tilføjer: - Vi stiller aldrig spørgsmåltegn ved om en patient har smerter. Overlæge på reumatologisk afdeling på Aalborg Sygehus, Heine Svarrer, mener, at systemet dermed fokuserer på diagnose i stedet for at fokusere på det patienten kan. Det vigtigste er, at man sammen med patienten finder ud af, hvordan patienten hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde igen eventuelt på skånevilkår - uanset diagnose, siger Heine Svarrer.
Et andet udgangspunkt
Men Jens Tølbøll Mortensen har et andet udgangspunkt: - Lad mig give et eksempel. En borger kan have rigtig svært ved at få det hele til at hænge sammen. - Så bliver borgeren syg og opdager, at det er befriende. Presset er væk. Det kan være årsagen til et længere sygdomsforløb - og der kan være rigtig mange andre sociale og psykiske årsager, som man skal tage meget seriøst. Men man skal lade være med at kalde det en ryglidelse, hvis det ikke er det. Heine Svarrer mener, at diagnose og sociale årsager ikke nødvendigvis hænger sådan sammen. - En patient med en veldokumenteret lægelig diagnose, foreksempel diskusprolaps, kan have betydelige psykologike og sociale problemer. Omvendt kan en patient med udokumenteret diagnose foreksempel lændesmereter være psykisk sund og have stabile sociale forhold. Jens Tølbøll Mortensen mener, at der er grund til at være skeptisk. - Hvad så i det tilfælde, hvor en patient bakker ind i et vejskilt med 15 km i timen for derefter at være uarbejdsdygtig på grund af et piskesmæld. Så skal man ind og se på, om der ikke er noget andet galt, siger Jens Tølbøll Mortensen. - Vi er der jo netop også for at være den syges garant for, at der bliver taget de rette hensyn, tilføjer han.
Jobcenter Aalborg
I systemet sidder en af dem, der tager imod Heine Svarrers patienter, Lars Zøylner. Han er chef for Jobcenter Aalborgs sekretariat. - Vi vil sikre borgernes rettigheder. Derfor er vi så opsatte på at få lægekonsulenterne til at vurdere lægeerklæringerne for os. Vi er opsatte på, at vi ikke overskrider nogle grænser og begynder at tolke, hvad borgerne fejler. Det er vi ikke uddannede til. Det dur jo ikke, at jeg som socialrådgiver skal vurdere en patient lægeligt, siger han.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    relaterede artikler
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .