Det mener formand for børne- og skoleudvalget i Brønderslev Kommune, Ole Jespersgaard (S).

- De vil være synd for børnene, hvis de skal gå så meget i skole. De skal også hjem og have en fritid og være sammen med deres kammerater, mener han.

Han peger på værdien i, at børnene har noget fri tid.

- De unge mennesker kommer til at miste noget fritid, de selv disponerer over i dag. Det kan godt være, at det er godt for nogen, men der er også mange, der hellere vil bruge den tid til noget andet og have lov til at være unge mennesker, siger Ole Jespersgaard, der peger på, at ingen mennesker kan holde til at koncentrere sig om at gå i skole i så lang tid.

- Man skal huske på, at de også skal have et liv, de unge mennesker. Man kan ikke fylde mere på, fordi de er i skole fra 8 til 16 i stedet for fra 8 til 14. Sådan fungerer den menneskelige hjerne ikke, siger han.

Heldag og helhed

Ole Jespersgaard mener, at begreberne heldagsskole og helhedsskole er blevet rodet sammen.

- De kalder det helhedsskole, og så synes de, det skal vare hele dagen. Men der er ingen, der siger, at en helhedsskole skal vare hele dagen - så går jeg ikke ind for det i hvert fald. Men en helhedsskole, hvor man bruger hele menneskets kompetencer går jeg meget ind for.

- Jeg synes, vi skal have en helhedsskole - men den skal gå til klokken 13.30 eller 14, ikke til halv fire, siger han.

I hans optik er en helhedsskole noget andet end en skole med lange dage.

- Det betyder, at man skal rundt om det hele menneske, og at man gennem leg kan lære nogle ting, også for de børn, som har svært ved at lære det boglige. Det betyder også, at fag som sløjd og billedkunst får nogle flere timer, forklarer Ole Jespersgaard, der selv er skolelærer og i 1989 skrev speciale om Helhedsskolen på Hjørring Seminarium.

- Børnene er jo først og fremmest deres egne, og så forældrenes, før de er samfundets, pointerer han.

Ole Jespersgaard mener, at man skal passe på med at tro, at mere skole betyder, at man får alle med.

- Hvad så med dem, der har en god skolegang? Generelt er folkeskolen bedre end sit rygte, det er helt sikkert.

Andre evner

Udvalgsformanden undrer sig over, at regeringen har meget fokus på, at en vis andel af unge ikke er gode til at stave, når de går ud af folkeskolen - og ofte bruger det parameter i debatten om fremtidens folkeskole.

- Der er meget andet, de er gode til. Danske børn er rigtig gode til at arbejde sammen og søge viden. Der er andet end retstavning, Bibelhistorie og hovedregning. Men det er det eneste, de kan finde ud af at måle på. Det skal måles og vejes, før det har værdi - som i 54 ud af 60 rigtige, argumenterer han.

Han peger også på en afledt effekt af de længere skoledage - børn vil få mindre brug for at gå i sfo.

- Pasningsområdet bliver meget mindsket. Der vil blive mange færre pædagoger, vurderer Ole Jespersgaard, der ikke tror på, at der er økonomi til, at de kan komme over i skolen.

Skulle Helhedsskolen med de længere dage blive til noget, går han ud fra, at børnene i det mindste ikke får lektier i den fritid, der er tilbage.

- Ellers har de ingen liv tilbage. Det kan godt være heldagsskolen gør, at de klarer sig bedre i erhvervslivet, men der er også andet i livet end erhvervslivet.