Kig ind og kom i form

Kig ind og kom i form

Modtag vores nyhedsbreve

Modtag vores nyhedsbreve

.
.
.
.
3
Billeder

AF: Sonja Sabinsky redaktion@nordjyske.dk

.

- Vi er druknet i vores egen succes

.

OPRÅB - Vi har skabt et fabelagtigt samfund, men vi er gået i stå i næsepudsende omsorg og offermentalitet, mener Peter Bastian

E-mail Print
.
Peter Bastian er tilbage i sit røde træhus, der ligger ved kanten af Esrum Sø i Nordsjælland. I ti år har han været opslugt af at finde sin egen dybde i et spirituelt fællesskab, hvor han levede i cølibat som en anden munk. Men nu er kvinden kommet igen - dog stadig på langdistance, hun bor i Vestjylland.
Siden 1999, hvor han mødte den amerikanske filosof Andrew Cohen, har han brugt en stor del af tiden på at studere alle de brikker et menneskesind er sat sammen af. "Mit spirituelle projekt," kalder han det:
- Jeg har givet det al min tid og al min umage, og det har været en fuldstændig overvældende periode i mit liv. Jeg har lært ufatteligt meget, og jeg er dybt taknemmelig, men nu er jeg tilbage, og min drøm er at forsøge at hjælpe den kultur, jeg lever i, videre, siger han og åbner en dør, der fører ind til et stort højloftet rum med et prægtigt hvælvet vinduesparti.
- Mit musikstudie, forklarer han og snupper den bog, der ligger på fodskamlen til en hærdebred lænestol i rød plys. Erik A. Nielsens "Kristendommens Retorik."
- Den er fantastisk. Jeg har aldrig rigtig fattet kristendommen, men denne bog leder direkte ind i mysteriet.
Bastians egen bog "Mesterlære - en livsfortælling" ligger på det lange rå arbejdsbord. Rummet er stramt og asketisk. Ingen rod. Kun det mest nødvendige: Bøgerne, musikken og selvfølgelig musikerens instrument fagotten, der rejser sig strunk og mørklødet i rummet.
At nå i mål
Selv er Peter Bastian fortættet energi. Venlig uden at være indladende. Kontant uden at være kold. Han taler hurtigt, men ordene falder distinkt og præcist. En smule duknakket giver han sine skridt gennem huset en klar retning. En erobrer med umættelig appetit på livet. Kompromisløs - men først og fremmest overfor sig selv. Hele tiden på vej, hele tiden under udvikling. Sådan har det været, lige siden han blev født for 67 år siden i et hjem, der var fyldt med længsel og kreativitet - som han selv.
Naturen har nu også udrustet ham godt. Der er blevet rigeligt til både venstre og højre hjernehalvdel. Teoretisk fysiker fra Københavns Universitet og uddannet i klassisk fagot fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fysikken forlod han, fordi han forelskede sig vildt i sigøjnermusik, som han i nogle år satte alt til side for at studere. Han fandt sin egen lærer i Bulgarien og murede sig inde og kom først ud nogle år senere, da han i den grad mestrede Balkan-musikken, som han spillede i Balkan Trioen og senere i Bazaar, parallelt med det klassiske stjerneensemble Den danske Blæserkvintet.
Men det helt store folkelige gennembrud fik ham, da han i 1987 udgav det musik-filosofiske værk "Ind i Musikken," der viste hans formidable evner som folkelig formidler af kompliceret stof, og snart stod bogen i mere end 100.000 danske hjem, og alle talte om den. Alle ville se giraffen, der de følgende år drog land og rige rundt for at holde foredrag. Lange blikke, lange bilkøer.
Men pludselig forsvandt han fra scenen. Han måtte videre på nye eventyr. Nu gjaldt det mental og spirituel erkendelse. Og når man hedder Peter Bastian, så pjatter man ikke med det. Så er det 24 timer i døgnet, syv dage om ugen året rundt. Indtil man har nået sit mål.
Ud med offermentaliteten
En lille stue lidt længere fremme. En stilfærdig buket roser i en enkel vase på et rundt bord til to. Peter Bastian sætter sig på den ene træstol og skænker te. En flok ænder fræser rundt ude på søen. Det har regnet, men nu klarer det op i horisonten.
Han har fået et nyt projekt, fortæller han. Og det er lidt af en mundfuld, må man sige, for han vil skubbe til kulturelle forandringer i det danske samfund, og hans nye bog "Mesterlære," er et af mange skud, han har i bøssen.
- Jeg har et mellemværende med min samtid, for jeg synes ikke, at det går så godt, som det kunne, så jeg vil ud og tale med jer alle sammen, siger han som tændt af en ild, men renset for klæg bedreviden.
Det er det senmoderne menneske, han er ude efter. Og det menneske kender han indefra og udefra, fordi han har brugt år på at arbejde med sindet, kigge dybt i sig selv og skille skidt fra kanel. Han har fået et skarpt blik for, hvor vi som enkelt individer og som nation hænger ud, forklarer han, men først bliver vi nødt til at klappe af os selv:
- Vi har skabt et fabelagtigt samfund - et af de mest avancerede i verden. Vi har udviklet et samfund, hvor omsorg for den svageste er blevet et nationalt karaktertræk. Kvinderne har på sølle fyrre år kæmpet sig fri af tusind år gamle stereotype værdier og er kommet ud på arbejdsmarkedet! Vi kan stort set alle sammen tale civiliseret om, hvordan vi skal fordele arbejdet i hjemmet og ude mellem mænd og kvinder. Vi kan tale frit og vælge frit, hvilken religion vi vil tilhøre, og vi kan spørge vores børn: "Hvad vil du bruge dit liv til". Det er aldrig før set i verdenshistorien og kun ganske få steder på planeten! Men vi er druknet i vores egen succes. To verdenskrige har dæmoniseret udviklingsinstinktet og erstattet det med næsepudsende omsorg. Vi er meget optaget af at tale om vores følelser - om hvordan vi har det lige nu, men vi har næsten fuldstændig tabt interessen for at tale om, hvor vi skal hen med det alt sammen. Vi mangler mål uden for os selv, en drøm eller en vision, som kan binde os sammen og give vores liv og fællesskab retning og mening.
Også vores politikere sidder fast, mener Peter Bastian:
- Politikerne ved helt åbenlyst heller ikke, hvor de vil hen med det her samfund og taler uden substans og visionær kraft.
Og en af de helt store forhindringer for moralsk udvikling er den offerbevidsthed, der flyder som gift i vores samfund, mener Bastian:
- Offerbevidsthed betyder at vi erklærer os som ofre for vores eget indre liv. Når vi har det tilstrækkelig ubehageligt, føler vi os berettigede til at fralægge os ethvert ansvar. Det betyder, at vi giver afkald på at tage ansvar for den frihed vi har kæmpet os til. Men ser vi nøje efter, er vi ikke ofre for noget som helst andet end os selv.
Fladlandet
Og velkommen til fladlandet, som Peter Bastian døber Danmark i sin nye bog. Han hævder, at vi er blevet en nation, der er så optaget af omsorg, at den har store vanskeligheder ved at forholde sig til reel udvikling. Vi gjorde helt berettiget op med fortidens undertrykkende hierarkier, som hæmmede en fri udvikling, men vi er gået for langt og benægter nu også de naturlige hierarkier. Vi har meget svært ved at forholde os til vertikale forskelle - at nogen kan noget, som andre ikke kan:
- Når det ignoreres, udvikler vi middelmådighed. Medierne må endelig ikke vide bedre og forsøge på at opdrage og løfte, men kører på markedsøkonomiens junglelov - seertal og laveste fællesnævner, og mennesker med livslang dybde latterliggøres som smagsdommere af politikerne, der selv frejdigt stiller en fuldkommen middelmådighed offentligt til skue.
- Jeg har altid opsøgt mennesker som gav mig fuldkommen baghjul, lærermestre, som jeg har været dedikeret til. Jeg har altid jagtet de største indenfor musik og åndsvidenskab. Det er vidunderligt at stå i mesterlære, det er livsbekræftende og dybt meningsfyldt at befinde sig et naturligt hierarki, hvor der er nogen, der ved mere end én selv.
Mændene er forvirrede
Peter Bastian fortæller, at en af de dybeste drømme og længsler han har, er at få kærlighedsforholdet mellem mand og kvinde til at fungere, for det knirker noget så gevaldigt, har han iagttaget både indefra og udefra. Det er forståeligt, at vi har problemer på det område, for på ganske kort tid, har vi gjort op med tusind år gamle kønsrollemønstre. Det har skabt forvirring. Især er mændene forvirrede, fordi de har ofret noget af deres maskulinitet på kvindefrigørelsens alter, og det bør kvinderne erkende, siger han velvidende, at han stikker snuden ned i et hvepsebo:
- Desværre er den stående debat mellem kønnene blottet for værdighed og respekt, og det er fuldkomment destruktivt. De gamle kønsroller fungerer ikke længere, men det gør de nye heller ikke, og vi har reelt ingen anelse om, hvordan fremtidens mand og kvinde kommer til at tage sig ud. Det er et uhyre krævende og vildt spændende pionerarbejde at finde uf af det. Det er et job for kulturbrydere, og en kulturbryder er en, der erkender, at det er nødvendigt at flytte sig, og som gør, hvad der skal til. Det er decentralt. Der er ikke noget, der hedder Udkants-Danmark i det projekt. Brænder du i Thyborøn har det samme effekt, som hvis du brænder i København.
Og når det gælder forholdet mellem mand og kvinde, har Peter Bastian en del erfaring:
- Jeg har soldet fire ægteskaber op i forsøget på at få det til at fungere. Vi ville finde det hele i den anden, og det kuldsejlede i selvoptagethed og uvilje mod at tage et reelt ansvar.
Men Peter Bastian har ikke mistet troen på, at kærligheden kan lykkes.
- Jeg har mødt en kvinde, som er lige så interesseret i omverdenen og sin metier, som jeg selv er. Hun er et voksent menneske, som kan tage ansvaret for sit indre og ydre liv. Hun siger: "Jeg elsker dig ikke, fordi jeg har brug for dig. Jeg har brug for dig, fordi jeg elsker dig." Det er da smukt.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .