Lokalpolitik

- Vil I spille hasard med Hanstholm?

Lang debat i Thisted Byråd i aftes

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 31. maj 2013 kl. 11:27

HANSTHOLM: Byrådet i Thisted Kommune stemte i aftes for miljø- og teknikudvalgets indstilling om, at Det Gamle Røgeri i Hanstholm ikke kan udvides med henvisning til lokalplanen for udvidelsen af Hanstholm Havn.

Dermed blev der givet endeligt afslag på Det Gamle Røgeris byggedrømme om en 250 kvadratmeter stor restaurant oven på røgeriets nuværende bygning.

- Havnedirektøren må drøfte med kommunens planchef om muligheden for alternative placeringer, sådan som det er indstillet af teknikudvalget, sagde borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V).

Et enigt miljø- og teknikudvalg afviste allerede i april røgeriets udvidelsesplaner, men på baggrund af en anmodning fra byrådsmedlem Per Skovmose (V) blev afslaget drøftet på aftenens byrådsmøde.

Ved afstemningen stemte Per Skovmose som den eneste imod miljø- og teknikudvalgets indstilling om et afslag på udvidelse, mens 17 medlemmer stemte for indstillingen og de ni øvrige medlemmer undlod at stemme.

Forud for afstemningen fulgte en længere debat.

Formand for kommunens miljø- og teknikudvalg, Henning Holm (S), understregede flere gange under aftenens møde, at en udvidet restaurant går imod lokalplanen for Hanstholm Havn.

- Naturstyrelsen har slået fast, at der ikke kan drives restaurant på havnen ved udarbejdelsen af den lokalplan, I i øvrigt selv har været med til at vedtage. Hvis I vil spille hasard med udvidelsen af Hanstholm Havn, så værsgo’, lød det fra Henning Holm.

Flere af byrådsmedlemmerne stillede spørgsmålstegn ved Hanstholm Havns behandling af byggeansøgningen.

Havnen gav på et bestyrelsesmøde i april røgeriet et forbeholdent ja til en restaurant på adressen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden