120 til sæsonstart
Ikke færre end 120 børn og unge var lørdag formiddag samlet på Nørhalne Stadion, da Fremad Nørhalne havde standerhejsning for den nye fodboldsæson,
Deltagerne var spillere fra U/8 til U/18 år, herunder også samarbejdsholdene med Biersted. Formand for ungdomsudvalget Mike Charnock bød velkommen og sendte spillerne på græs, og med det store fremmøde var det svært at finde et ledigt græsstrå. Efter cirka en times let træning blev spillerne samlet i klubhuset for at spise den traditionelle suppe, som også ungdomsspillerne sætter pris på. Dog var det igen på grund af det store antal nødvendigt at dele spillerne i to grupper og servere ad to gange for at få plads til alle. Lørdag formiddag 14. april er der også sæsonstart for Fremad Nørhalnes yngste spillere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.