Ranum

Et 15-årigt vidne banket i Ranum

En 21-årig mand fra lokalområdet blev arrig over, at den unge fyr fortalte politiet om et trafikuheld

Foto Michael Koch
Foto Michael Koch

RANUM: En 21-årig ung mand fra Ranum gav Nordjyllands Politi en del udfordringer mandag aften.

Klokken 20.30 sad han bag rattet i en bil, som kørte i for høj fart rundt om hjørnet ad Næsbyvej og ud på Vestergade i Ranum. Det betød, at han mistede herredømmet over bilen og påkørte to stolper. Da politiet kom frem, havde fører og bil forladt stedet. Men politiet fandt dem begge igen, men føreren ønskede på ingen måde at fortælle politiet, hvad der egentlig var sket ud over de materielle skader, som politiet selv kunne konstatere.

En 15-årig dreng fra lokalområdet, der var med som passager i bilen, var dog lidt mere samarbejdsvillig. Så han fortalte politiet, hvad der var sket.

Så skulle man tro, at den sag var lukket. Men klokken 22.20 blev politiet kaldt til Ranum igen, fordi det 15-årige vidne nu var blevet overfaldet med flere slag og spark af den 21-årige.

Den 15-årige måtte derefter en tur til behandling på skadestuen, mens politiet anholdt den 21-årige, som sigtes for vold mod vidner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden