19 anholdt under karneval
Fredeligt karneval, trods et par grimme sager og 19 anholdte. Opdateret kl. 08.15
Nordjyllands Politi betegner årets karneval i Aalborg som fredeligt med 19 anholdte, men festlighederne blev dog skæmmet af et par alvorlige sager - et drabsforsøg før selve karnevalet og en voldtægt og et voldtægtsforsøg. Lørdag aften var der ellers kun meldinger om småforseelser som slagsmål og gadeuorden, oplyser vicepolitiinspektør, John Henriksen. - Hvis vi ser bort fra det alvorlige knivstikkeri om formiddagen, så har det været et forholdsvist fredeligt karneval, sagde han lørdag aften. Lørdag kl. 12.30 blev en 24-årig mand anholdt ved indgangen til Aalborg Kongres- og Kultur Center, fordi han optrådte voldelig, og han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Tre kvarter senere blev en mand anholdt ud for Vesterbro 115, fordi han kastede med glas eller flasker. Han er også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Anholdt i Fakta Klokken 14 var det galt igen. En 15-årig dreng blev anholdt for at slå og sparke forbipasserende på Boulevarden, og ti minutter senere blev en mand anholdt ved Fakta på Vesterbro 62, hvor han havde knust noget alarmmateriel. Begge er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Kort før klokken 15 blev en 26-årig mand fra Aalborg anholdt for at indlade sig i slagsmål med andre. Omkring klokken 16.30 blev en 19-årig mand fra Himmerland anholdt på John F. Kennedys Plads for at skubbe til forbipasserende og fornærme politiet, og en halv time senere blev blev en mand anholdt i Kildeparken, fordi han indlod sig i slagsmål med andre karnevalsgæster.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.