50 lottomillioner savner vinder
Vinder af gevinst udtrukket på lynlotto for snart to måneder siden har ikke meldt sig endnu
DANMARK: En dansker går rundt og er uvidende millionær - og det endda hele 50 gange.
Det er situationen, efter at Danske Spil i oktober udtrak en lynlotte kupon med den nette sum af 50 millioner kroner som gevinst.
Siden den 24. oktober, hvor vindertallene 2, 6, 9, 9, 0, 0, 5 blev udtrukket, har Danske Spil gjort en stor indsats for at finde vinderen.
Vedkommende købte sin vinderkupon med joker-tal i Føtex i Frederiksberg Centret.
- Vi har søgt efter en vinder med lys og lygte med alt, hvad vi nu kan gøre for at få noget omtale på gevinsten. Vi ved af erfaring, at man som regel køber sin Lotto-kupon i det område, hvor man bor, så derfor formoder vi også, at det er en spiller, som hører til området, fortæller kommunikationsmedarbejder i Danske Spil, Karen Minke, til TV 2.
Så har du tilfældigvis været i Frederiksberg Centret 24. oktober og har du tilfældigvis købt en lynlotto der, så se at få den tjekket for gevinster.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.