EMNER

56-årig fundet død i grøft

Forbipasserende fandt mand sent søndag eftermiddag, oplyser Nordjyllands Politi

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 19:26

TVERSTED: En 56-årig mand blev fundet død i en grøft på Skagensvej ved Tversted kl. 17.25 søndag eftermiddag. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Det var en tilfældigt forbipasserende, der fandt manden, som tilsyneladende var kørt i grøften på sin knallert.

- Der er intet, der tyder på, at andre har været involveret, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi, som betragter hændelsen som et solouheld.

Den 56-årige kom fra lokalområdet.

Han havde styrthjelm på, da han blev fundet under sin knallert.

Der bliver holdt ligsyn mandag, og hvis man ikke umiddelbart kan fastslå dødsårsagen, skal manden obduceres, forklarer vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden