Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende e-avis

Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende e-avis

Kig ind og kom i form

Kig ind og kom i form

.
.
.
.

.

70 år

.

Kjeld Eskildsen, tidligere skoleinspektør, Strandparken, Hobro, fylder fredag 70 år.

E-mail Print
.
Indtil for 10 år siden optog skoleverdenen langt de fleste af hans aktive timer, men da Kjeld Eskildsen i 2002 lod sig pensionere fra skoleinspektørjobbet på Søbakkeskolen i Handest, blev det et sporskifte til en helt anden type arbejdsdag.
For Kjeld Eskildsen har i 46 år været gift med en af Hobros markante "iværksættere", Aase Eskildsen, kendt fra "Butik Aase" i Hobro og siden 2008 for sin tilsvarende "sommerbutik" i Bønnerup Strand.
Siden sin pensionering har Kjeld Eskildsen udfyldt langt de fleste arbejdsfunktioner: Lagermand, bogholder, chauffør, aftenkok, udover de mere fysisk krævende, hvor hans håndværkertalent kommer til sin fulde ret. Både deres private hjem og deres forretninger har båret stærkt præg af Kjeld Eskildsens talentfulde arbejdsindsats.
Kjeld Eskildsen er født og opvokset i Grenaa, student fra Birkerød Gymnasium i 1961, og efter militærtjeneste påbegyndte han læreruddannelsen i 1962 ved Marselisborg Seminarium. Det første lærerjob blev på Søren Møllersgade Skole i Randers i 1965, og i 1969 kom han til Søbakkeskolen i Handest.
Kjeld Eskildsen blev i 1985 første leder af det, som blev kaldt Hobro Kommunes Sommerskole. Da bosniske flygtninge kom til Hobro, var han blandt de første til at byde børnene velkommen til undervisning på Søbakkeskolen.
Kjeld Eskildsen var også frivillig redaktør sammen med nu afdøde afdelingsleder Erik Holck og fhv. rektor Birger Axen af den husstandsomdelte avis, som blev kommunens bidrag til markeringen af 50 året for Danmarks befrielse i 1995.
Når Kjeld Eskildsens nye "arbejdsgiver" tillader det, rejses der hektisk i de danske vintermåneder. Dels besøger familien indenfor få uger et eksotisk rejsemål som f.eks. Bali, dels er den på sin årlige skitur sydpå oftest ledsaget af familiemedlemmer, der nu løber op i tre børn og syv børnebørn.
Hver 14. dag mødes Kjeld Eskildsen med medlemmerne af cykelklubben fra Handest for at cykle eller for at gå en tur, hvis føret ikke er til den tohjulede. Gennem de seneste fire år har Kjeld Eskildsen tillige virket som domsmand ved Vestre Landsret.
Den runde dag fejres med nærmeste familie i Bønnerup Strand, hvor det ny istandsatte fiskerhus endnu en gang vidner om Kjeld Eskildsens håndværkertalent.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Nyheder
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .