9-årig dreng kørt ned af bil

Ung cyklist fik åbent benbrud efter påkørsel

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 15. oktober 2015 kl. 06:20

ØSTERVRÅ: En 9-årig dreng på cykel blev onsdag eftermiddag påkørt af en bilist på Møllegade 42 i Østervrå.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen kl. 14.10, da føreren af bilen ringede ringede 112.

- Han var bevidstløs, da han blev fundet, men da ambulancen nåede frem, var han kommet til bevidsthed igen. Han klagede dog over smerter, lyder det fra Michael Elkjær, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Drengen, som er fra Sindal, blev kørt i ambulance med politieskorte til Aalborg Universitetshospital. Han har pådraget sig et åbent benbrud, oplyser Michael Elkjær.

Den 9-årige cyklede ad Møllegade, da han ved Brønderslevvej blev ramt af en bil på vej mod Frederikshavn.

Føreren af bilen var en 37-årig mand fra Frederikshavn. Han kom ikke noget til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden