900 billetter til istølt er allerede solgt
Arrangørerne er meget tilfredse med interessen for istølt 2012, der tiltrækker flere landsholdsryttere fra ind- og udland
Istølt i Frederikshavn afvikles den 11. februar, og topheste og topryttere deltager. Arrangørerne fortæller, at 900 billetter allerede er væk. - Blandt deltagerne kan vi i flæng nævne Eyjólfur Þorsteinsson, Jóhann Skúlason og Nils-Christan Larsen - alle tre er VM medaljetagere. - Ligeledes kommer der et væld af indenlandske og udenlandske landsholdsryttere, så som Thomas Larsen, Trine Risvang, Mari Soot Kristiansen, samt mange flere højt meriterede ryttere, fortæller en af initiativtagerne, Rasmus Møller Jensen. - Vi er ovenud tilfredse. Arrangementet tegner til at blive en fest udover det sædvanlige, med et højt sportsligt niveau og gode publikumsoplevelser, både på og udenfor isen. Der er optakt til Istølt på Knivholt Hovedgård allerede den 4. februar. - Sigtet med topkonkurrencen for islandske heste er, ud over selve konkurrencen i Iscenteret, blandt andet at sætte fokus på det store islandsheste miljø der findes i Nordjylland og i særdeleshed i Vendsyssel. Derfor ønsker vi også at inddrage så mange aktører fra landdistriktet som muligt, siger Jan Michael Madsen fra bestyrelsen for Istølt Frederikshavn. - Man kan sige, at det på den måde bliver et topmøde mellem land og by. De daglige "beboere" i Iscenteret har taget utroligt godt imod initiativet i Frederikshavns skøjtehal, og det er vi meget glade for. Sidste år arrangerede Jerup Rytterlaug i samarbejde med Istølt Frederikshavn og Knivholt Hovedgaard, en optakt til Istølt 2011. Det blev en hyggelig dag for alle hestefolk. toen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.