AaB brød igennem den gule mur
AaB spillede sig sikkert videre i pokalturneringen
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:29
VEJLBY: AaB er klar til tredje runde i pokalturneringen efter en 3-0 udesejr over Skovbakken fra 2. division. Det gulblusede hjemmehold havde på forhånd erkendt, at de var oppe mod overmagten og pakkede sig med 10 mand på egen banehalvdel.
Det gav AaB-holdet særdeles svære arbejdsvilkår, og det var meget sparsomt med chancerne i de første 20 minutter. Det var bestemt også yderst begrænset hvad AaB-keeper Carsten Christensen havde at lave. Han afløste Nicolai Larsen og blev ikke noteret for en redning i de første 45 minutter.
AaB fandt til gengæld vej gennem hjemmeholdets gule mur to gange. I det 31.minut sparkede Nicklas Helenius bolden i tomt mål efter oplæg fra Jeppe Curth, og i første halvlegs overtid helflugtede Kenneth Emil Petersen flot bolden i mål efter et hjørnespark fra Anders Due. 2-0 ved pausen og så var kampen afgjort.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.