Thelander misser OB-kamp
AaB er tvunget til at lave en rokade i midterforsvaret
Opdateret kl. 14:21
AALBORG: Rasmus Thelander fik en forstrækning i læggen under torsdagens træning, og midtstopperen var derfor ikke i stand til at gennemføre fredagens træning, hvor det kun blev til 20 minutter på grønsværen.
Skaden holder Rasmus Thelander ude af lørdagens kamp mod OB. Det bekræfter klubben fredag eftermiddag.
AaB er dermed tvunget til at skifte ud i midterforsvaret, og Kasper Pedersen ligner manden, der skal danne makkerpar med Kenneth Emil Petersen mod OB.
AaB må også undvære svenske Rasmus Jönsson. Angriberen er ikke med i truppen til kampen.