Sport

AaB jagter Casper Sloth

Superligaklubben har rettet blikket mod den tidligere AGF-spiller

Casper Sloth i aktion i sin sidste kamp for AGF, som netop var mod AaB. Her i duel med Rasmus Thelander. Foto: Torben Hansen
Casper Sloth i aktion i sin sidste kamp for AGF, som netop var mod AaB. Her i duel med Rasmus Thelander. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG: AaB jagter forstærkning til den kommende superligasæson, og på radaren er den 24-årige midtbanespiller Casper Sloth. Han er aktuelt på kontrakt hos Leeds United, der spiller i den næstbedste engelske række - The Championship.

Ifølge NORDJYSKE’s oplysninger forsøger AaB i øjeblikket at få den tidligere AGF-spiller fri af kontrakten i det engelske, hvor han i sidste sæson ikke fik så meget som ét minut på banen. I debutsæsonen for Leeds blev det trods alt til 13 optrædener.

Casper Sloth har spillet 100 superligakampe for AGF i sin karriere, ligesom det er blevet til otte A-landskampe.

Det har indtil videre ikke været muligt at træffe AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, for en kommentar.

Gå til relaterede emner

Forsiden