AaB skuffede fælt i Lyngby
3-2 nederlag mod Superligaens bundhold koster dyrt i kampen om at nå med i Europa.
Nicklas Helenius scorede sit 13. sæsonmål i Superligaen, og Lucas Andersen lavede karrierens første superligakasse, men det rakte ikke til point for AaB i søndagens udekamp mod Lyngby. Dermed synes drømmen om at nå femtepladsen og europæisk kvalifikation at være forduftet. AaB startede ellers kampen bedst, og Nicklas Helenius brændte et par store muligheder, men efter gode første 20 minutter tog Lyngby over og bragte sig foran i det 26. minut på et følt langskud af Anders Christiansen. Lucas Andersen fik dog udlignet inden pausen, da han chippede flot over målmanden til 1-1. Anden halvleg var dog kun fem minutter gammel, da Kenneth Emil Petersen begik straffespark ved at omklamre Patrick Mortensen, og Emil Larsen bragte sikkert Lyngby på 2-1 fra pletten. AaB svarede dog hurtigt igen, da Anders Due brød igennem i venstre side og lagde en perfekt bold til Nicklas Helenus, der bare skulle løbe bolden i tomt net til 2-2. Lucas Andersen fik et par muligheder for at bringe AaB på 3-2, men han var for uskarp, og i stedet måtte Nicolai Larsen reddede AaB i den anden ende på flere store Lyngby-muligheder. I det 87. minut måtte AaB-keeperen dog give fortabt, da Patrick Mortensen steg højest og headede 3-2 i nettet til stor jubel for de 1.375 tilskuere. Nu lever Lyngby nemlig endnu i håbet om at forny billetten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.