AaB-træner: Ikke prangende
Lars Søndergaard glædede sig over sejren og et løftet niveau i 2. halvleg mod Hobro
Opdateret kl. 16:44
HOBRO: AaB vandt søndag 2-0 på udebane over agterlanternen Hobro IK i Alka Superligaen, og resultatet kunne cheftræner Lars Søndergaard kun være tilfreds med. Det haltede mere med spillet.
- Vi kom helt skævt ind i kampen og lavede mange uprovokerede pasningsfejl. Vi kom til at spille på deres præmisser med lange bolde og uden spilvendinger, siger han om indledningen på opgøret på DS Arena.
AaB kom bedre med i spillet i den sidste halve time af 2. halvleg.
- Men det var stadig ikke prangende, det vi lavede. Når vi kom op til feltet, lavede vi nogle beslutningsfejl og spillede lidt for omstændeligt. Vi havde selvfølgelig en stor chance til Lukas (Spalvis, red), men vi var stadig et skridt efter i tanke og handling, mener Lars Søndergaard.
0-0 holdt sig indtil det 62. minut, da Nicolaj Thomsen scorede, og det var også ham, der øgede målscoren i det 75. minut.
- Jeg ved ikke, om spillet blev markant bedre i anden halvleg, men jeg synes, vi var på. Det blev bedre rent defensivt, og presset og intensiteten blev større, og så kommer målene nok mere naturligt. Der har vi jo den der individuelle klasse, som jeg er glad for at have, siger AaB-træneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.